© Thomas Dahl

Sværd, økser, hellebarder og brækkede lemmer: Kom med til VM i middelalderkamp

VM i middelalder-kamp starter i morgen, torsdag, i Portugal. Læs om, da vi sidste år i Polen mødte det danske landshold til verdens sejeste VM-turnering, og se de sindssyge våben, deltagerne kæmper med.

25. maj 2016 af Ander Berg Johannsen

Danskerne får tæsk med sværd

Chiiing! Goonk! Baaang! Sværdene svinger gennem luften og smadrer mod hinanden, så metallet skriger. En to meter lang hellebard hamrer mod et skjold med det danske flag malet på. Vi er til VM i middelalderkamp. Jep! Middelalderkamp.

Værtsnationen Polen presser en gruppe danskere op i en krog af den til lejligheden træindrammede bane, der ligger bag den rustrøde murstensborg Malbork, lidt uden for Gdánsk. Træet giver efter, mens den danske kæmper Casper ‘One Punch’ Schoubye støder sin tohåndsøkse mod en polsk hjelm for at komme ud af sin clinch i hjørnet. Men danskeren får et sværd direkte tilbage i knolden og bliver få sekunder senere sendt til jorden. Han er ude. Død. Altså, ikke i virkeligheden – blot i den voldelig leg.

“Fremad, fremad. Angrib fra flankerne!”, råber den danske landstræner, Mads Tarp, mens han vifter med armene og hænger i trægelænderet for enden af banen.

Men han har svært ved at overdøve de mere end 500 polske tilskuere på tribunerne, som støtter deres middelalderhelte med en samstemmig råben: “polska, polska, polska!”

Danskerne falder én efter én.

Tilbage står seks polakker og strækker sværd, økser, skjold og hellebarder mod himlen. Værtsnationen har vundet. Efterfølgende får USA polske prygl i guldkampen, mens danskerne viser mandsmod og sikrer sig flotte bronzemedaljer i disciplinen 16 vs. 16.

Moderne middelalder

Historisk set var middelalderen en periode, der varede fra 476 til 1453. Men hvis du af den grund tror, det er slut med for eksempel voldelige vikinger og ranke riddere i skinnende rustninger med sværd, økser og skjold i hænderne, tager du farligt meget fejl.
For middelalderen lever i bedste velgående. Faktisk er den så livagtig, at der for andet år i træk afholdes et officielt VM i middelalderkamp. Sidste år skete det ved en borg i Belmonte i Spanien, hvor Danmark også hentede bronzemedaljer i 16 vs. 16.

Nu klinger sværd, økser og hellebarder igen. Denne gang i Polen, hvor 25 håbefulde nationer kæmper mod hinanden over fire dage inde bag den mægtige murstensborg Malbork ved Gdánsk. Borgen er fra 1406. Derfor er den helt idéel til at ære fortidens voldsomheder. Mod slutningen af 2. verdenskrig blev borgen ellers bombet tilbage til middelalderen, fordi de allierede troede, at tyske nazister gemte sig bag murene. Heldigvis er den blevet bygget op igen og står med sine runde og firkantede tårne, store metalporte og brede voldgrave, som en perfekt scene til moderne middelalderkamp.

22 hårdtslående middelalderfolk med Dannebrog på de metalblanke brystkasser er med i kampen.
“Det er for vildt det her. Selv om du får slag direkte til hovedet er det alligevel det vildeste kick. Det er jo vold med få regler, og så er det jo fedt at få tæsk og tæske andre i fællesskab, uden at nogen er sure bagefter,” siger den danske, prustende og sveddryppende kæmper, Mikkel Stegler Jensen, der lige har været i aktion mod Polen. Det er hans første VM-deltagelse, så han skal lige vænne sig til hele middelaldercirkusset.

“Jeg har aldrig prøvet noget lignende. På banen handler det om at kunne tåle nogle tæv og holde formationerne, ellers kommer man i problemer. Men vi kan virkelig være stolte af vores præstationer,” siger den 24-årige dansker.

Brækker skulderbladet

I kampenes polske forårshede gælder meget få regler. Sværd-, kølle- og øksehug til hovederne og overkrop er en lovlig hverdag i den voldsomme sport. Og flere mandskaber, blandt andet de små japanere, falder ærefuldt i kamp og må trække sig ud af turneringer grundet skader. Ingen mister gudskelov liv eller lemmer på slagmarken. Værst går det for den danske kæmper Nick ‘Simba’ Olsen, der i kampen mod Polen får et gedigent øksehug og brækker sit ene skulderblad.

Ambulancefolkene tager sig godt af den danske løve, der får armen i slynge og en velfortjent slapper på en træbænk, mens kampene forstsætter. Den brækkede skulder skræmmer dog lang fra den danske lejr. “Sidste år fik en af vores kæmpere et økseslag, der var så voldsomt, at en af hans fingre nærmest eksploderede på grund af trykket fra blodet. Den brækkede heldigvis ikke,” siger landsholdets eneste kvindelige deltager Satine von Gersdorff.

Ude på slagmarken kæmper Tyskland og Østrig mod hinanden i 10 vs. 10, som gjaldt det deres liv. Tre tyskere dør hurtigt. Reglerne foreskriver, at når du har tre punkter i jorden, f.eks. en arm, skulder og skjold, er du ude. Tyskerne kan slet ikke håndtere østrigernes stormløb fra højre flanke og bliver overmandet i en byge af slag fra et par falchions. En østrigsk kæmper sender en økse i hjelmen på den sidste tysker og tryksparker ham i maven, så han vælter. Østrigerne vinder og jubler: “Jaaaaaarrrrrhhhhhh, wir haben es geschafft (vi gjorde det, red.)!”.

“Han smadrer belgieren”

I den danske lejr er adrenalin- og testosteronniveauet også højt. Peder ‘Den 10. Mand’ Andersen trækker i sin rustning. Den danske skovarbejder med de brede skuldre og grydelappestore hænder samler sit langsværd op og tramper over mod arenaen. Han skal i kamp. 1 vs. 1. En langlemmet belgier med hår ned til lænden er hans modstander. Peder psyker sig selv med små hop på stedet og et enormt brøl: “Kom sååååååååå!”

“Man kan virkelig mærke han er der. Han smadrer belgieren,” siger Satine og klapper Peder på banen.
Et dansk flag viftes rundt i ottetaller af en lille, lyshåret fyr med en spids alfelignende hat. Kampen er begyndt. Peder Andersen er offensiv med tre hurtige hug til hoved og bryst, som sender belgieren ud i barrieren. “Det er godt, det der, Peder – fortsæt!,” råber landstræneren og slår i trægelænderet.

Danskeren er ikke til at stoppe og få flere rene slag ind på sin modstander, der virker groggy. På få minutter har skovhuggeren vundet kampen. Det var egentlig bedst af tre, men da danskeren har vundet de to første runder, er kampen allerede forbi. En kæmpekanon med løst krudt skydes af til ære for sejrherren. Desværre for Peder Andersen bliver triumfen afløst af en nedtur i de følgende timer. Han taber sine næste tre kampe og kommer ikke videre fra sin gruppe. Hjelmen ryger hårdt i jorden og med hidsige ryk flås armpanseren af. “Sådan noget pis. Jeg slår fandeme nogen ihjel!” råber en tydeligt frustreret dansker, som dog alligevel finder overskud til at lykønske belgieren, som faktisk ender med at tage den samlede sejr i gruppen. “Great fight, great fight,” siger Peder og giver belgieren et kram så metalkroppene klirrer.

Et måltid med mjød

Efter en hård kampdag fortjener de danske drenge og den ene pige et solidt middelaldermåltid at falde i søvn på. Og sådan et disker landsholdets kok, ‘Bette Bo’, op med. Foran lejren er han i færd med at hælde en sidste sjat mørk mjød over tre store oksestege, som har simret det meste af dagen under kampene.
“Prøv at smag, hvor mørt og saftigt det er,” siger han og skærer en flig af en af stegene. Bette Bo har ret. Det er sgu mørt – og saftigt.

De danske kæmpere er også møre og sætter sig i bedste vikingestil til rette ved et 10 meter langt træbord, hvor store hvedebrød ligger klar og nu får selskab af langtidsstegte oksestege med mjød, der præsenteres af kokken. De 22 kæmpere tager for sig af retterne. I morgen skal der gives og tages tæsk igen.

Se interviewet med landsholdets - sidste års eneste - kvindelige middelalder-kæmper Satine von Gersdorff her.

Syv facts om middelalderkamp:

1) VM i middelalderkamp blev med weekendens turnering i Gdánsk i Polen afviklet for anden gang i historien under forbundet International Medieval Combat Federation (IMCF). Sidste år foregik turneringen i spanske Belmonte.

2) I alt 411 kæmpere fra 25 forskellige lande deltog ved VM i Polen.

3) Der blev kæmpet i syv forskellige discipliner; 1 vs. 1 med stagevåben, 1 vs. 1 med langsværd, 1 vs. 1 med sværd og skjold, 3 vs. 3 (alle våbentyper), 5 vs. 5 (alle våbentyper), 10 vs. 10 (alle våbentyper), 16 vs. 16 (alle våbentyper).

4) Der kæmpes bedst af tre runder. I 1 vs. 1-disciplinerne varer hver runde et minut. I alle andre discipliner otte minutter eller til det hold, der først ligger ned.

5) Har du under kamp tre punkter (knæ, skulder og sværd etc.) i jorden, er du død/ude

6) Vinderne belønnes med præmier i form af medaljer, pokaler, våben, rustningdele og gavekort til diverse middelalderforretninger.

Bonusinfo: Som officiel middelalderkæmper er du indehaver af et medlemskort, der sikrer, at dine våben tæller som sportsrekvisitter a la et baseballbat, så du kan rejse rundt med dem til træning og kamp. Middelaldervåben er nemlig ikke blankvåben eller skarpe våben, om man vil.

Reglerne for middelalderkamp

Det må du ikke:
- Ingen slag direkte på led. Altså, slag i knæhasen er et no go.

- Ingen vrid imod leddenes naturlige bevægelser.

- Inge lodrette slag ned ad rygsøjlen.

- Ingen vandrette tryk/slag med våbenene omme i nakken.

- Ingen slag eller anden berøring med modstandere, der ligger ned.

 
Ved regelbrud:
- Dommeren kan uddele både gule og røde kort afhængig af, hvor alvorlig regelbruddet er.

- Du kan komme ud af sidde en hel runde, hvis du har gjort noget for voldsomt. Får du rødt kort i turnering, ryger du af holdet i hele turneringen.

- Får du gult kort, er det en officiel advarsel, der bliver noteret. Og får du et til er du færdig i turneringen.

 

Det må du gerne:
- Du må bryde, sparke (trykspark, flyvespark etc.), give knæ og trippe (spænde ben).

- Du må slå med dit våben overalt på modstanderens krop (undtagen ovennævnte steder) og slå med knyttet næve med våbenet i hånden.

- Du må kæmpe, indtil der opstår en ‘tre-mod-én’-situation. Ved ‘to-mod-én’ fortsætter kampen til sidste mand.

Den rå rustning

- Som middelalderkæmper skal du kunne dokumentere din rustning med historiske kilder. Det vil sige, at det skal være historiske fund. Det er ikke nok, den er beskrevet. Der skal være tegninger eller billeder af både rustning og våben.
- Alle dele i rustningen, det være sig hjelm, benpanser, handsker osv. skal stamme fra samme geografiske område.
- Samtlige dele i rustningen skal historisk have eksisteret inden for en periode af 50 år.

Rustningen vejer mellem 25 og 40 kilo og består af:

Hjelm
Består af enten 2 mm rustfrit stål, 1,8 mm hærdet stål eller 2 mm fjederstål (fleksibelt stål, hvis slagbuler delvist kan rettes ud). Indeni er den polstret med flere lag hør eller uld.

Brigandine
En metalvest i enten 1 mm fjederstål eller 6 mm rustfrit eller hærdet stål, der dækker hele torsoen og ryggen.

Benpanser
Stålplader i enten rustfrit-, hærdet- eller fjederstål, som beskytter lår, knæ og skinneben.

Armpanser
Stålplader i enten rustfrit-, hærdet- eller fjederstål, som beskytter over- og underarme.

Handsker
De er enten lavet af metalplader eller stålnitter og beskytter hele hånden, håndleddet og fingrene. Ofte er de polstret med et 5 mm tykt lag stof.

Slagkofte
En stofdragt i flere tætvævede lag, som dækker hele overkroppen og armene inde under selve rustningen. Lagene består typisk af uld og hør. Og de tager de værste stød fra spark og slag med våben.

Hoser
En kraftig buks, der akkurat som slagkoften er vævet i flere lag hør og uld. De sidder bag benpanseret.

De vilde våben:

Langsværd

Type: Tohåndsvåben (bruges på mellemdistancen)
Længde: Op til 140 cm
Vægt: Op til 3 kg

Hellebard

Type: Tohåndsvåben (bruges på lang afstand)
Længde: Op til 250 cm
Vægt: Op til 3 kg

Mace

Type: Ethåndsvåben (bruges i nærkamp)
Længde: Op til 60 cm
Vægt: 1 kg

Falchion

Type: Ethåndsvåben (bruges i nærkamp)
Længde: Op til 110 cm
Vægt: Op til 1,9 kg

Økse

Type: Ethåndsvåben (bruges i nærkamp)
Længde: Op til 100 cm
Vægt: Op 1,3 kg

Skjold

Vægt: Op til 5 kilo

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste