Magasinet M!

Tidligere dansk U21-landsholdsspiller mistænkt for vold mod politiet

Natten til mandag blev den tidligere AB- og FC Nordsjælland-spiller anholdt af politiet i Norge. Torsdag stod han via sin advokat frem med navn.

Tidligere dansk U21-landsholdsspiller mistænkt for vold mod politiet

Den tidligere B93- AB- og FC Nordsjælland-spiller Bassel Jradi, som også har optrådt for Danmarks U21-landshold, blev natten til mandag anholdt i Norge efter en bytur. Det skriver VG.no.

Basel Jradi skulle ifølge politiet have opført sig usømmeligt overfor en kvindelig politibetjent og derefter have skubbet til og taget fat i jakken på en mandlig betjent. Derefter har han angiveligt kraftigt modsat sig anholdelse.

Klik på Zlatan og se hans fremragende scoringer

Episoden fandt sted foran en natklub, hvor Bassel Jradi havde holdt sæsonafslutning med sin norske klub Strømsgodset.

Efter VG skrev om sagen onsdag, afslørede Drammen Tidende, at der var tale om en spiller fra Stømsgodset. Det fik torsdag spilleren til at stå frem gennem sin advokat.

- Han har sagt, at han går ud med sit navn, for at ingen andre spillere skal mistænkeliggøres og for at mindske totalbelastningen på hele Strømsgodset som klub, siger hans advokat Andreas Wisløf til VG.no.

Få den fede opktakt til Sverige - Danmark

Den 22-årige dansk-libaneser har repræsenteret Danmark på diverse ungdomslandshold, men i sommer debuterede han for det libanesiske A-landshold. Han nægter sig skyldig. Ifølge hans advokat er han helt uforstående over for de alvorlige påstande om vold mod politiet.

- Vi synes, det er godt, at Bassel, via sin advokat, nu har valgt at stå frem for at undgå mistænkeliggørelse af andre spillere og klubben. Det er en voksen beslutning. Udover det har vi ikke flere kommentarer, i mens sagen efterforskes, siger den daglige leder i Strømsgodset, Erik Espeseth, til DT.no. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce