Magasinet M!

Vestergaards vidunderkasse går verden rundt

Den danske forsvarsspiller Jannik Vestergaard scorede et drømmemål under opvarmning til Wolfsburg-kamp i weekenden. Og målet har også fundet vej til store medier i udlandet.

Vestergaards vidunderkasse går verden rundt

Leveret af Tipsbladet.dk

Han scorede forrige tirsdag sit første landskampsmål for Danmark, da det blev til 2-2 mod Sverige, der med det uafgjorte resultat tog billetten til EM i Frankrig næste år. Og selv om Jannik Vestergaard og Werder Bremen blev kørt over af Wolfsburg i weekenden, hvor klubben tabte med 0-6 til et Wolfsburg-hold uden Nicklas Bendtner, ja så er der alligevel lidt at glæde sig over for den tidligere Hoffenheim-spiller.

LÆS OGSÅ: Nye gode millioner venter på FC Midtjylland

Under opvarmningen til kampen mod Wolfsburg lavede Jannik Vestergaard nemlig et suverænt mål, der nu går sin sejrsgang i det meste af verden. Selv om der er bred enighed om, at det er ærgerligt, at målet kommer under opvarmning, er der alligevel beundring for den teknisk vidunderlige scoring, som den næsten to-meter høje danske forsvarsspiller laver.

ANNONCE

Således har eksempelvis det store engelske medie The Mirror også opdaget klippet og skriver i overskriften, at Jannik Vestergaard scorer årets mål - i opvarmningen. I artiklen fortæller journalisten fra The Mirror om, at alle drenge drømmer om at score det perfekte mål, og at det nu rent faktisk er lykkedes for Jannik Vestergaard. Også Eurosport har en artikel om danskerens sindssyge scoring.

Også på sociale medier har klippet gået sin sejrsgang, ligesom der på Reddit er flere tråde dedikeret til den store danskers drømmekasse, hvor målet flittigt diskuteres. Ogå 101greatgoals.com har danskerens mål på sitet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce