Magasinet M!

Stranger Things bekræfter ny sæson: Sæson 5 bliver den endegyldige finale

Mens vi venter på sæson 4!

Mens vi venter i spænding på at få det fjerde kapitel i Duffer-brødrenes ikoniske Stranger Things-univers - så er det nu blevet bekræftet, at den får endnu en sæson.

Sådan lyder det både fra Netflix og brødrene, som har skrevet et lille brev til fans overalt i verden.

Du kan læse brevet herunder - der bliver blandt andet beskrevet, at grundet den hidtil uhørte varighed på sæson 4, bliver den delt op i to omgange.

De understreger, at de da startede på rejsen for godt 7 år siden, så havde de planer om en 4-5 sæsoner - og nu er de klar til at understrege:

Sæson 5 bliver den endegyldige konklusion og finale på Stranger Things.

Måske et meget passende tidspunkt - selv om vi elsker universet, så skal man også stoppe, mens legen er god.

Stranger Things sæson 4 part I bliver lanceret d. 27. maj og part II bliver udgivet 1. juli - begge på Netflix. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt