© apple

Apple tjener tykt på din iPhone X

Det er ikke småpenge, der ryger i Apples lommer hver gang de sælger en IPhone X

15. november 2017 af Peter Engels Ryming

Apple tjener flere penge, hvis du vælger en iPhone X fremfor en iPhone 8 – og det er ikke kun på grund af den højere pris. Produktionsprisen kan nemlig ikke stå mål for udsalgsprisen, rapporterer Reuters.

Ifølge nyhedstjenesten koster det Apple omkring 359,50 dollars at producere en iPhone X, men den sælges for mindst 999 dollars. Det er en indtjening på 63 procent. En iPhone 8 sælges for 699 dollars og har en indtjening på 59 procent.

Skærmen er dyr

Det er naturligvis den nye 5,8 tommer store OLED-skærm, der er den dyreste komponent i iPhone X. Skærmen, som produceres af Samsung, koster Apple 65,50 dollars. Til sammenligning koster 4,7-tommer LCD-skærmen i iPhone 8 knapt det halve, nemlig 36 dollars.

– Vi prissætter ud fra den værdi, vi leverer til brugeren. Vi forsøger ikke at sætte prisen så højt som muligt, sagde Tim Cook under fremlæggelsen af Apples seneste kvartalsregnskab i sidste uge.

Under alle omstændigheder kan Apple se frem til et endnu bedre regnskab for de næste tre måneder; den høje pris ser det ikke ud til at have en afskrækkende virkning på kunderne.

Læs også: Anmeldelse af iPhone X – den bedste iPhone nogensinde er et dyrt bekendtskab

Leveret af inputmag

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste