Magasinet M!

BenQ lancerer nyt mekanisk gamertastatur

Vil du være en sand e-sportsmester, så er det her tastaturet, du skal have fat i.

BenQ lancerer ZOWIE CELERITAS II - et tastatur med optiske kontakter specielt udviklet med henblik på eSport. Gamer-tastaturet kombinerer optiske knapper med mekaniske fjedre for at opnå den optimale præcision og holdbarhed. BenQ er ellers mest kendt for at lave skærme - primært professionelle og high end.

Fra skærme til musemåtter

Men BenQ laver også skærme til krævende gamere, så derfor har de nu udvidet så der er et helt gamersortiment fra skærme til musemåtter under Zowie-navnet. Der er også en hel række af Zowie mus, så derfor lancerer BenQ også musemåtten ZOWIE G-SR i et nyt grafisk design samtidig med tastaturet.

ANNONCE
BenQ lancerer nyt mekanisk gamertastatur

Ram rigtigt hver gang

Hver enkelt tast på ZOWIE CELERITAS II er designet med optimal "pre-travel" for øje, dvs. tastens vandring inden aktivering af kontakten, og en solid metalfjeder under hver tast giver en jævn kraftforøgelse under hele bevægelsen. Kombineret med de optiske kontakter gør det CELERITAS II til et utroligt holdbart tastatur, der reagerer præcist og lynhurtigt på hvert eneste tastetryk - uden dobbelttryk - præcis som udstyr til eSport skal være.

Ingen behov for drivere og software

Mens mange gamerprodukter kræver drivere og producentens egen software for at kunne udnytte alle mulighederne, så holder BenQ/Zowie sig til en Keep It Simple-filosofi. Så tastaturet er plug & play og virker med det samme.

Tasternes røde bagbelysning kan desuden justeres og deaktiveres helt - og som på alt andet udstyr fra ZOWIE, klares det uden at installere software.

Testet af gamere

Selv om tastaturet først er til salg i butikkerne engang i midten af juni, så har det allerede stået sin prøve. For at sikre sig, at det levede op til forventningerne, har BenQ ladet pro-gamere teste tastaturet ved eSports-events. Så måske har du set et uden at vide det.

ZOWIE CELERITAS II får en vejledende pris på 1190 kr.

Leveret af inputmag.dk

ANNONCE
BenQ lancerer nyt mekanisk gamertastatur
Del

Seneste nyt

Annonce