© Eduardo Guerrero

Dårligt nyt til alle os, der venter på iPhone 7

Det er svært at afsøge internettet uden at støde på dårligt nyt omkring iPhone 7 - men dette er dog det værste vi har hørt indtil videre!

28. juli 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Smartphone-giganten Apple har haft en del problemer med deres forventede iPhone 7.

Fra iPhone 6 til iPhone 6S er der ikke sket vilde forbedringer med hverken batteri, skærm eller lignende - og der har derfor været store spekulationer omkring, hvad iPhone 7 ville have at byde på. 

Hvert andet år plejer en helt ny model at ramme markedet i sensommeren, og de mellemliggende år har de så for vane at sende en let opgraderet model på banen, men den rytme bliver måske brudt nu. 

Ifølge tyske Apfelpage kommer vi nemlig slet ikke til at se en iPhone 7 i år 2016! 

Grundet manglende udvikling i teknologien menes Apple nemlig ikke at kunne forsvare en lancering endnu.

Hjemmesiden melder i stedet, at der nok vil komme en iPhone 6SE - altså en videreudvikling af videreudviklingen...

Mange mener, at Apple nu vil overgå til at udkomme med en ny model hvert tredje år i stedet for hvert andet år som indtil nu. 

Vi venter i spænding på at høre, hvad Apple har at sige om sagen.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste