Det bredeste skib i verden er næsten lige så bredt som det er langt

Dette skib er bredere, end de fleste skibe er lange. Og det er der en god grund til.

17. februar 2017 af Søren Jessen

Det er nok ikke lige det skib, du skal bruge, hvis du og gutterne skal en tur op ad Gudenåen. Med en vanvittig bredde på 70 meter er Ramform Titan det absolut bredeste skib, der findes på de syv verdenshave.

Og skibet er næsten lige så langt, som det er bredt, for i længden måler den nemlig kun 104 meter, hvilket giver skibet et underligt trekantet udseende. Men der er faktisk en grund til, at skibet skal være så bredt.  

Skibet er nemlig bygget til at lede efter olie. Og efter sig slæber båden på sensorer, der kan scanne havbunden og se, om der skulle være bingo og olie i jorden. Og med så bredt et skib som muligt, kan man afdække mest muligt havbund af gangen. 

Skibet har en motor, der yder hele 22.000 heste, og kan sejle i 120 dage uden at skulle tanke, hvilket er ret smart, når man skal helt ud på de store verdenshave og finde olie. 

Og er man ombord, kommer man ikke til at kede sig. Skibet er komplet med basketball-bane, fitnesscenter og swimmingpool, ligesom man hurtigt kan komme hjem, hvis man bliver træt af livet ombord, da der også er en helikopterplatform. 

Du kan se en video om den brede båd herunder: 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste