Magasinet M!

Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne

Selvom der er flere måneder, til iPhone 7 forventes lanceret, er rygterne begyndt at florere på internettet. Vi giver dig et overblik.

Selvom iPhone 7 først forventes lanceret i september, er der allerede nu en overflod af rygter om og læk af muligt design, kapacitet og opdateringer. På internettet er der lækket en del billeder, men da flere af dem er fra kinesiske nyhedsmedier, er det svært at vide, hvad man skal tro, og hvad der kun er rygter. Apple er som altid hemmelighedsfulde om deres ikke-lancerede produkter, og det giver kun yderligere plads til spekulation.

DET SIGER RYGTERNE

iPhone 7 vil ifølge rygterne udkomme i to udgaver, skriver sitet Mashable: En med en 4,7-tommer skærm og en "Plus"- eller "Pro"-udgave med en  5,5-tommer skærm. Det forventes, at den nye udgaves udseende vil minde meget om en 6S, og størrelsen er ifølge rygterne ikke ændret. Til gengæld skifter Apple eftersigende fra Qualcomm LTE chips til Intel Designs, og det bør give en bedre trådløs internetforbindelse.  

Et af de mere kontroversielle rygter er, at den nye iPhone ikke vil indeholde en Jack-stik-adgang. Hvis det sker, siger rygterne, at Apple i stedet vil benytte sig af det trådløse Lightning-system. Angående kapacitet forlyder det, at Apple vil droppe 16GB-udgaven, så den mindste er 32GB, og med en "Plus"- eller "Pro"-model kan du komme op på hele 256GB.  

ANNONCE
uswitch.com - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne uswitch.com

Fra iPhone 5 til 6 blev kameraets billedkvalitet væsenligt forbedret. En 6S' kamera har 12 megapixels og et FaceTime-kamera med 5 megapixels, og det forventes at blive forbedret i iPhone 7. Der er også rygter om, at den nye iPhone vil have to kameraer foran, men hvad formålet med det kan være, er endnu uvist. Muligvis er det for at forbedre billedkvaliteten yderligere,  men det virker som en dyr løsning sammenlignet med andre muligheder. 

Angående farver ved vi, at man kan vælge imellem sølv, guld, space-grå og rose-guld. På det punkt må vi sige, at Apple er ufattelig lidt innovative. 

Herunder kan du se en del af de allerede lækkede billeder, som man nok skal tage med et gran salt

ANNONCE
Bastille Post - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Bastille Post
Letemsvetemapplem - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Letemsvetemapplem
Weibo - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Weibo
Nowhereelse.fr - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Nowhereelse.fr
Nowhereelse.fr - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Nowhereelse.fr
Onleaks - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Onleaks
Onleaks - Hvordan kommer den nye iPhone til at se ud? Her er alle rygterne Onleaks
Del

Seneste nyt

Annonce