Magasinet M!

Nu er juleferien reddet: Super Mario Run er landet i App Store

Det er blevet tidligt jul for fans af den buttede blikkenslager. Super Mario Run er klar til at blive hentet, så nu ved du, hvad du skal lave i juleferien.

Nu er juleferien reddet: Super Mario Run er landet i App Store

Så er det her endelig!

Der er landet en tidlig julegave under træet til alle fans af Super Mario-universet.

Super Mario er nemlig tilbage, og denne gang har den italienske blikkenslager valgt at kaste sig over din telefon - hvis du vel at mærke er ejer af en iPhone.

Spillet, der også kan hentes til iPad, har været et af de mest ventede spil i verden, siden det ved Apple's store afsløring af iPhone 7 tidligere på året kom frem, at Mario nu ville komme til din telefon. 

Over 20 millioner mennesker havde skrevet sig på ventelisten, så de kunne få besked lige når spillet lå klar i App Store. Og det gør det altså nu!

Spillet er gratis til at begynde med, men efter få baner begynder spillet at ville have dine penge. 79 kroner koster det, hvis du vil fortsætte med at hoppe efter mønter og spise svampe.

Er du ejer af en Android-telefon, må du væbne dig med lidt mere tålmodighed. Rygterne går på, at spillet vil komme en gang i starten af det nye år. Imens kan du jo kigge misundeligt til, mens dine iPhone-kammerater forsøger at redde Princess Peach.  

Du kan få en prøvesmag på spillet i videoen herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce