Magasinet M!

Ny dansk gadget gør det muligt at låse hoveddøren op med din smartphone

Nu behøver du aldrig at have dine nøgler til din lejlighed med igen, når du går nogle steder. Friday Lock er markedets mindste smart lock og er tilmed i et stilrent design af den danske arkitekt Bjarke Ingels.

Nu er det slut med at være hjemme, når rengøringshjælpen skal lukkes ind, eller fumle efter nøglerne med favnen fuld af indkøbsposer. Den helt nye smartlås fra danske Friday Locks er markedets mindste og er kompatibel med Bluetooth, Wi-Fi og Home Kit. Og så er der ikke indgået kompromiser på det banebrydende design, som den verdensberømte, danske arkitekt Bjarke Ingels står bag.

- Friday Lock repræsenterer noget helt nyt inden for smart locks. Både æstetisk, sikkerhedsmæssigt, og når det kommer til brugervenlighed. Det er markedets mindste og mest kompakte lås, den lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, og så er den nem at installere og pæn at se på, lyder det fra CEO og partner i Playground, Anders Bjørndahl, der distribuerer låsen i Danmark og resten af Norden. 

ANNONCE

Nemt at lukke rengøringshjælpen ind

Når låsen er sat op, kan du via din smartphone - både iPhone og Android - selv bestemme, hvem der får adgang til dit hjem. Også når du ikke selv er hjemme. Med få tryk på telefonen kan du således åbne døren for håndværkeren, naboen eller rengøringshjælpen i bestemte tidsrum. Dermed undgår du at give dine nøgler til andre, ligesom du kan holde øje med, hvornår gæsterne forlader huset igen.

- Friday har udviklet et produkt, som uden tvivl vil gøre livet nemmere for rigtig mange danskere. Både fordi man ikke behøver at være hjemme, når man får leveret en ny vaskemaskine, men også fordi låsen automatisk åbner via Bluetooth eller Wi-Fi, når man er tæt på hoveddøren. Samtidig undgår man, at ens nøgler falder i de forkerte hænder, hvilket markant øger trygheden, siger Anders Bjørndahl.

ANNONCE
Friday Lock - Ny dansk gadget gør det muligt at låse hoveddøren op med din smartphone Friday Lock

Design og funktionalitet går hånd i hånd

Låsen er skabt af Friday Labs i tæt samarbejde med BIG Ideas. Den kan fås i en lang række forskellige farver og materialer - fra stål til porcelæn, og netop designet differentierer låsen på markedet, fordi smart locks indtil nu har været klodsede og store.

- At Bjarke Ingels har været med til at designe låsen er et blåstempel af både kvalitet, brugervenlighed og udseende. Vores hjem bliver mere og mere intelligente, men designet skal også følge med. Friday Lock er både utroligt praktisk og smukt designet, og vi tror på, at låsen på en elegant måde vil øge danskernes sikkerhed og tryghed, fortæller Anders Bjørndahl

Friday Lock er i handlen i løbet af marts, og den danske pris bliver ca. 2.500 kroner. Nærmeste forhandler kan findes ved at ringe på 7040 4002 eller skrive til [email protected]. Eller også kan du forudbestille den på Friday Locks hjemmeside

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce