© iStock

Officielt: Apple tester selvkørende bil

Så er der konkrete nyheder omkring gigantens næste store skridt.

21. april 2017 af Peter Engels Ryming / Inputmag.dk


Det er to år siden de første rygter om Apples kærlighedsaffære med biler dukkede op og nu har Business Insider konkret nyt i sagen. Apple har nemlig søgt om – og fået lov til – at teste selvkørende biler i Californien.

Ifølge nyhedstjenesten er nyheden et bevis på to års rygter om Apples involvering i selvkørende biler. Men det er endnu uvist om Apple vil lave sin egen elektriske bil, eller om de vil koncentrere sig om bilens software.

I tilladelsen står der nemlig, at den gælder tre biler af mærket Lexus (RX450h) og seks kørere.

Apple selv har naturligvis nægtet at kommentere sagen.

Alle de store tech-virksomheder i Silicon Valley roder med selvkørende biler, deriblandt både Google, Uber og Tesla. Prototyper af bilerne er et ikke sjældent syn på gaderne i og omkring San Francisco.

Igennem to år har der gået rygter om “Projekt Titan”, som Apple bil-projekt hedder, men først med godkendelsen her er projektet officielt bekræftet.

Ifølge rygterne har Apple sat omkring tusind mand på Projekt Titan i et selvstændigt firma beliggende i Sunny Vale. Apple har blandt andet “stjålet” medarbejdere fra Tesla. Og sidste sommer hentede Apple ex-hardwarechefen Bob Mansfield tilbage til firmaet for at reboote Projekt Titan. Siger rygterne.

Leveret af inputmag.dk

Lexus RX450h som Apple har fået godkendt til testkørsler med selvkørende software.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste