Magasinet M!

Så er det her: Flyboardet som giver fingeren til alle Hoverboards

Det kan flyve op til 150 km/t og 3 kilometers højde!

Så er det her: Flyboardet som giver fingeren til alle Hoverboards

Indtil videre har hoverboardet endnu ikke fået sit store gennembrud inden for gadgetverdenen. Men hvad kan det egentlig også? Trille på fortovet i sneglefart! Det forsøger franksmanden Franky Zapata nu at lave om på. Han er manden bag flyboardet, hvor 260 hestekrafter løfter din krop otte meter op i luften ved hjælp af et massivt vandtryk. I nogle år har det fungeret som både turistattraktioner og det perfekte polterabend-event verden over.

Men nu er Zapata så klar med sin nyeste opfindelse; nemlig Flyboard Air, der ret beset egentlig bare er et flyvende hoverboard - en ting, vi drengerøve har længtes efter i laaaaang tid.

Det skriver mediet gizmag.com

Flyboard Air flyver ved hjælp af en motor, mens du har en taske med benzin på ryggen, og kan ifølge den franske legende flyve op til en højde på 10.000 fod - eller tre kilometer. Ligeledes kan boardet opnå en hastighed på hele 150 kilometer i timen.

Selvom Flyboard Air stadig er på forsøgsstadiet, rejser der sig en del spørgsmål hos os: Hvad gør du, hvis motoren svigter? Hvordan kan du gøre det sikrere for amatører som os at flyve? Er det overhovedet forsvarligt at sælge sådan noget til os?

Der bliver dog ingen tvivl om, at Zapata forsøger at giver David Mayman - manden bag JB-9 jetpacken - kamp til stregen inden for den gren af gadget-verdenen.

Øverst kan du se en test-video af Flyboard Air, som holdet bag den fede gadget lagde på YouTube i lørdags.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce