Magasinet M!

Snavs på din smartphone? Sådan skjuler du dine frække festivalvideoer og -billeder for andre

En festival kan godt ende med en masse videoer af nøgenhed og upassende opførsel. Sådan undgår du, at de kommer i hænderne på de forkerte.

Der en generel opfattelse af, at der er stor forskel på, hvad der er godkendt uden for og inden for det kilometer lange pishegn. Hvornår har du for eksempel sidst set en ung kvinde sætte sig på hug i midten af en gruppe unge og give sig til at tisse i din nærmeste park? Eller hvornår er du sidst gået i byen i et tigerkostume, der lugter af bræk (Aalborg Karneval tæller ikke)?

Pointen er, at der sker rigtig mange fucked up ting på en festival, og det meste af det, der foregår, er man sgu nok mest interesseret i bliver inden for hegnet - eller det skal i hvert fald ikke komme videre end på din egen telefon. Var du for eksempel så heldig at ende i teltet med to smukke kvindelige festivalgængere om mandagen på festivalen og få det på film, er det også fedt, hvis din tirsdags-scoring ikke kommer til at se det, når du skal vise hende billedet af dig, der drikker øl med Kesi på din smartphone.

Derfor har vi har spurgt mobilekspert Silvan Popovic fra MyTrendyPhone.dk til råds om, hvordan du kan sikre din telefon, så din flirt, din chef, din svigermor eller en eventuel mobiltyv ikke kommer til at se dine mere eller mindre uheldige billeder. Læs med her. 

ANNONCE
Istock - Snavs på din smartphone? Sådan skjuler du dine frække festivalvideoer og -billeder for andre Istock

Sådan skjuler du mildt upassende billeder

Hvis billederne blot er mildt upassende, anbefaler Silvan at bruge iPhone's skjulfunktion. Billederne bliver skjult fra dagligdagsbrug, så du kan vise din kamerarulle frem uden at afsløre dig selv eller andre i pinlige situationer. Skjulte billeder er dog ikke 100 procent væk, men ligger i en mappe, der hedder Skjult, og kan stadig findes af nysgerrige personer, fortæller Silvan Popovic og guider:

"Først skal du åbne appen Fotos og trykke på det billede, du vil skjule. Tryk derefter på den lille firkant med en pil i nederst i venstre hjørne. Nu dukker den såkaldte actionmenu frem, hvor du skal trykke på knappen 'skjul'. Bom, så er billedet fjernet fra oversigten," forklarer han.

ANNONCE
Istock - Snavs på din smartphone? Sådan skjuler du dine frække festivalvideoer og -billeder for andre Istock

Sådan skjuler du ekstremt upassende billeder

Er billederne eller videoerne i der-er-ikke-nogen-der-skal-se-dem-om-det-så-gælder-mit-liv-kategorien, skal du have fat i AppStore i stedet. Der findes nemlig en del apps, der kan løse problemet for dig. Apps som Private Photo Vault, SpyCalc, KeepSafe, Pic Lock 2.0 og KYMS er blot nogle af de mest populære. Fælles for dem alle er, at det er nemt at overføre billeder til en mappe, hvor det kræver en adgangskode at se filerne.

Mappen er godt skjult, fordi logoet er et mindre opsigtsvækkende og forestiller en lommeregner eller noget andet praktisk. 

"Denne type apps er enormt effektive og sikrer, at dine billeder kun bliver set, hvis du ønsker det. Men man kan ikke komme uden om, at enhver kæreste vil blive mere end almindeligt skeptisk ved at se, at du har en app, hvis eneste formål er at skjule billeder. Du skal derfor være meget grundig med at gemme appen af vejen i en gruppe, hvor ingen umiddelbart kigger," råder Silvan Popovic.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce