Magasinet M!

Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut

Her er 5 skarpe gadgets til dine skarpe.

Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut
STAR WARS STORMTROOPER KARAFFEL

Hvis det er en fysisk genstand ude i verden, så findes der højest sandsynligt også en Star Wars variant af det. Ellers er den nok allerede på designstadiet. Der mangler i hvert fald ikke merchandise til film-serien, og nu kan du for eksempel få en Star Wars Stormtrooper Karaffel til at passe godt på din dyrebareste sprut. Jeps, hvordan kan man dog leve uden. Der er plads til 750 milliliter af din favoritsprut i beholderen, og til de helt store aficionados af Star Wars, kan vi forsikre jer om, at den er lavet som en nøjagtig kopi af den hjelm, som Andrew Ainsworth designede til Episode IV i 1976. Hvis du ikke tror på os, må det jo komme an på en prøve.

SE MERE HER

ANNONCE
Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut
DISCOMMON LOWBALL 2

Aldrig gå ned på udstyret. Og hvis du gør dig klar til at hælde de dyre dråber fra en fin flaske sprut op i et glas, går du i hvert fald ikke ned på udstyret med det voldsomt gennemførte glas Discommon Lowball 2. Det hele er CNC-fabrikeret af en solid blok aluminium med en nærmest drage-agtig overflade, mens indersiden er formet som et timeglas for virkelig at lokke de optimale aromaer ud af væsken. Jaja, prisskiltet er nærmest absurd, men det her er en beholder, du kan bruge resten af livet. Endda med stor glæde.

SE MERE HER

ANNONCE
Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut
PICOSTILL

Hvis du går og roder med dit eget hjemmebrænderi, var det måske på tide at gøre det hele lidt enklere. Og det sørger PicoStill for. Den smarte maskine er nemlig et destilleri, der kan bruges til alt fra essentielle olier til alle tænkelige slags sprut, og du placerer simpelthen bare råvarerne i maskineriet, og så sørger den selv for at fuldføre hele processen. Det er ret nemt, og sådan en herlig sag med en kobberspole er jo heller ikke værst at have stående i køkkenet til at levere lidt øjeguf.

SE MERE HER

ANNONCE
Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut
BEXAR GOODS VERMONTER FLASK

Når du alligevel skal have fat i en lommelærke, kan du vel lige så godt rende rundt med en overlækker satan af en sprutbeholder. Og det er Bexar Goods Vermonter Flask. Det er også en svinedyr satan til din alkohol, men her får du så også en flaske af kobber svøbt i læder, hvor der er plads til 250 milliliter af dine dyreste dråber. Det er virkelig en lækkerbisken, og prisskiltet bliver også lidt nemmere at sluge, når det går op for dig, at det her er sådan et stykke kvalitets-grej, du kan give videre til din søn, som giver det videre til sin søn, som giver det videre til sin søn, som giver det videre til sin søn. Ja okay, du forstår vist godt, at det er oplagt arve-materiale.

SE MERE HER

ANNONCE
Star Wars Stormtrooper-flasken er fyldt med galaksens sejeste sprut
BEYOND ZERO ALKOHOL-IS

Det kan være lækkert med isterninger i sjussen. Men selvom det køler din drink, medfører det også den ubehagelige sidegevinst, at isterningerne udvander din alkohol, når de smelter, og det er jo ikke specielt hensigtsmæssigt. Løsningen er Beyond Zero alkohol-is. Den snedige maskine er nemlig i stand til at fryse ren alkohol på kun et par minutter, så du for eksempel kan lave isterninger af vin, vodka, whisky eller egentlig alle former for væske, og det er lige præcis sådan en opfindelse der endelig kan fjerne almindelige isterningers akilleshæl én gang for alle. Så kommer der selvfølgelig en ny bivirkning, og det er lommesmerter, for sådan en maskine er ikke helt billig.

SE MERE HER

Leveret af Mandesager.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce