Magasinet M!

Super Nintendo vender angiveligt tilbage i år - men denne gang vil du kunne tage den med i lommen

Gør dig klar til et vaskeægte nostalgitrip.

Super Nintendo vender angiveligt tilbage i år - men denne gang vil du kunne tage den med i lommen

Var du barn i 90'erne, har du sikkert også brugt tusindvis af timer sammen med dit fjernsyn, din Super Nintendo og din dengang ikke-færdigudviklede krop. En uskyldig og nostalgisk tid, hvor du ingen bekymringer havde. Altså lige bortset fra, om prinsessen nu blev reddet fra Bowsers klør. Den tid er nu ovre, og du bruger sikkert flere penge end nogensinde før på at sikre dig de rigtige spillere i FIFAs online-del til din Playstation.

Men vi har godt nyt til dig, der savner de simple 2D-videospil. Nintendo planlægger nemlig endnu et relaunch, efter de sidste år genudgav den klassiske Nintendo, NES Classic. Denne gang er der tale om en miniature-udgave af den lige så legendariske Super Nintendo (SNES).

Det skriver sitet Eurogamer.

Nintendos relaunch af NES Classic er der stadig høj efterspørgsel på, selvom de allerede er stoppet med at producere dem igen. Så nyheden her må virkelig vække begejstring hos de gamere, der ikke nåede at få fingre i den i denne omgang. Og hvis genudgivelsen af SNES kommer til at koste det samme som NES Classic - godt 400 kroner - så kommer det til at blive en fin tilføjelse til din ønskeseddel til jul.

Nå ja, og så skal det da siges, at SNES med dens 16-bit-processor har langt bedre grafik end NES Classic. Tjek bare videoen herunder.

ANNONCE

Hold kæft, vi glæder os!

Del

Seneste nyt

Annonce