Magasinet M!

Toppen af mobilpoppen - få overblikket her

Hvordan ser det egentlig ud i toppen af mobilhierarkiet? Vi kigger på de 5 førende smartphones her.

Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
Så er krigen for alvor startet. Må vi præsentere Galaxy Nexus, Motorolas Razr, HTC's Windows Phone 'Titan', iPhone 4S og HTC Sensation XL.
Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
Samsung Galaxy Nexus - Der er en ny sherif i byen.

Samsung Galaxy S II er flere steder blevet kåret til verdens bedste Android-mobil. Nu kommer så den nye Google/Samsung Nexus-mobil, som med garanti vil blæse Galaxy II tilbage til stenalderen. Galaxy Nexus er efterfølgeren til Nexus S, som udkom i 2010 og er forbedret på stort set alle områder. Alt andet havde da også været underligt.


Mmm, Ice Cream Sandwich

Som den første mobil på markedet får Galaxy Nexus det helt nye Android 4.0 Ice Cream Sandwich-styresystem og kommer med en kæmpe Super AMOLED-skærm på 4,65", som synes at være blevet normen for Android-mobilerne. Modsat Samsungs Galaxy S II har Galaxy Nexus en mildest talt imponerende skærmopløsning på 1280 x 720 pixel. Og netop den høje opløsning er savnet på sider, der ikke har en mobil-version, hvorfor man konstant bliver nødt til at zoome ind for at læse teksten. Processoren er som resten af telefonen også et voldsomt dual-core bæst på 1,2 GHz. Desværre kommer Galaxy Nexus ikke med 4G LTE i Danmark, hvor vi må "nøjes" med almindelig 3G.

Pris: 4.400 kr.

 

ANNONCE
Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
Apple iPhone 4S - Gammel udenpå, ung indeni

Mange Apple-fans og anmeldere var skuffede, da Apple annoncerede iPhone 4S. Mmm.dk inklusiv. For langt de fleste havde regnet med det meget omtalte, dråbeformede design med en større skærm. I stedet fik de, hvad der - udenpå - er identisk med den "gamle" iPhone 4. Og det på trods af at 4'eren har næsten 16 måneder på bagen, hvilket er en evighed i mobilbranchen. Men nu hvor de første anmeldelser er kommet ud, ser det ud til, at både anmeldere og fans er vendt 180 grader på en tallerken.

En voldsom tuning

Siri, iPhone 4's personlige assistent, virker tilsyneladende perfekt - dog ikke på dansk - kameraet er efterhånden blevet så godt, at det kan erstatte et mindre point-and-shoot-kamera og til sidst har telefonen fået endnu flere muskler under hjelmen, der gør det betydeligt mere gnidningsfrit at surfe på nettet og skifte mellem apps. Ikke at iPhone 4 var sløv på nogen måde. Med iPhone 4S's imponerende retina-skærm som prikken over i'et lykkedes det således Apple at sælge 4 millioner iPhone 4S - på én weekend. Telefonen kommer til Danmark 28. oktober.

 

Pris: Endnu ukendt

 

ANNONCE
Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
HTC Sensation XL - Kongen af lyd

Da M! var til produktlanceringen på den nye Sensation XL gjorde HTC et stort nummer ud af musikdelen og lyden. Ikke mindst på grund af samarbejdet med selveste Dr. Dre's 'Beats by Dr. Dre'-høretelefoner. Her havde vi selv mulighed for at teste lyden, der i den grad imponerede. På billedsiden fejler Sensation XL bestemt heller ikke noget med en 4,7"-skærm. Dog kunne vi godt have brugt en noget højere skærmopløsning , som "kun" er på 800 x 480. Til gengæld er kameraet oppe at blande sig med de tunge drenge i klassen med en opløsning på 8 megapixel. Derudover kommer Sensation XL med en 1,5 GHz Qualcomm Snapdragon processor, Android 2.3 med HTC's eget Sense 3.0.

 

Pris: Endu ukendt.
ANNONCE
Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
Motorola Droid Razr - Motorala tilbage i storform

Da Motorola for nyligt præsenterede deres spritnye topmodel, Droid Razr, gjorde de meget ud af fortælle, hvor meget bedre Razr er end iPhone 4S. En fremgangsmåde som er meget udansk, men ikke desto mindre reglen snarere end undtagelsen 'over there'. Motorola Razr er da på papiret også ret imponerende. Kameraet er på 8 megapixel, der sidder en 1,2 GHz dualcore processor under køleren og skærmen er på 4,3".

Verdens tyndeste smartphone?

Telefonen er - ifølge Motorola selv - verdens tyndeste smartphone. Men er den nu også det? Motorola selv melder ud, at Razr blot er 7,1 mm tyk (eller tynd om man vil). Men det er altså på det tyndeste led, og mobilen buler da også pænt ud i toppen, hvor kameraet sidder. Der hvor vi virkelig synes, at Razr er spændende, er på Motorolas valg af materiale, som lyder på gorilla glas, rustfri stål, og en struktur i lækkert kulfiber. Desuden lover Droid Razr en batteritaletid på 12,5.

Pris: Endnu ukendt.

ANNONCE
Toppen af mobilpoppen - få overblikket her
HTC Titan - Den nye hipster i klassen.

Microsoft har overtaget det image, som Apple-produkter i lang har haft patent på: Nemlig, at man er lidt cool og skiller sig ud fra mængden. Har man fået lov at lege med Windows Phones styresytem Mango virker både Googles Android og Apples iOs håbløst forældet at se på. Så lækkert er Windows Phone nemlig. Og så er det samtidigt mindst ligeså intuitivt som Apples IOs. Interaktion mellem smartphonen og Facebook fungerer helt sublimt og så er der virkelig kræset for detaljerne. Titan har samme processor og skærm på 4,7" som Sensation XL. Er du ved at være lidt træt af at se på Apples iOs og Googles Android kan vi på det varmeste anbefale dig HTC Titan med Windows Phone Mango. Vi garanterer, at du ikke bliver skuffet.

 Pris: ca. 4.500 kr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce