Magasinet M!

Træt af dine høje tindinger? Denne vandtætte paryk får dig til at se sejere ud end dine venner

Til manden, der har alt andet end hår.

Træt af dine høje tindinger? Denne vandtætte paryk får dig til at se sejere ud end dine venner

Nu har du mulighed for at få det eneste, du gerne vil have fra Justin Bieber; nemlig hans hår.

Gennem tiden har det været småt med muligheder for mænd, hvis tindinger er højere end Eiffeltårnet. Du har kunnet prøve at vinde lidt af din manke tilbage med speciel shampoo (der helt sikkert alligevel ikke virker), eller du har kunnet ofre hele din opsparing på en hårtransplantation, som bare gør herrenas. Men nu skal du ikke tænke på det længere. For Quiff & Co har fundet løsningen til det hele.

Begrebet 'Quiff' er egentlig en hår-trend, der var at finde blandt rockabilly'erne i 50'erne, men er kommet på mode igen - blandt andet takket være netop Justin Bieber. Nøglen til looket er at holde dit hår kort i siderne, mens midtersektionen er længere og mere fyldig. Men det er jo lige fedt, når du alligevel ikke har noget hår. Men det er her Quiff-parykken kommer ind i billedet.

Det er et par fra Surry, England, der står bag parykken, som øjeblikkeligt vil give dig et ekstremt cool look. Alt, du behøver, er lidt lim til at sætte parykken rigtigt på, og så kan du style den, som du ønsker. Og ja, du kan rent faktisk svømme og gå i bad med den på, da den er vandtæt.

ANNONCE

Du kan se mere om, hvordan den virker, inde på Quiff & Cos hjemmeside. Her kan du også bestille den fra. Så snart du har placeret din ordre, vil du blive kontaktet angående farve og andre ting, der skal tilpasses efter dine behov. Parykken er selvfølgelig ikke helt billig, men stadig meget billigere end eksempelvis en transplantation. Firmaets standard-paryk starter på lidt over 10.000 kroner. Du behøver så ikke at tage den af, når du sover, selvom Quiff & Co anbefaler, at du tager parykken af og rengør den hver 3. til 4. uge. Vil du have sådan en resten af dit liv, kan det dog hurtigt løbe op, da parykken har en levetid på 4-6 måneder, selvom Quiff & Co har hørt om tilfælde, hvor den har holdt endnu længere.

Så hvad venter du på? Vil du ikke gerne have hår som Bieber?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce