Magasinet M!

Usain Bolt har fået en udfordrer: Tjek denne mands vilde opfindelse

Usain Bolt ser ud til at skulle kigge sig over skulderen de sidste par år af hans karriere. En ny udfordrer om at være verdens hurtigste mand er nemlig på markedet.

Usain Bolt har fået en udfordrer: Tjek denne mands vilde opfindelse

Du ved uden tvivl godt, hvem Usain Bolt er. Udover at være verdens hurtigste mand, så har han også adskillige verdensrekorder samt vundet medaljer ved OL.

Men det er ikke Usain Bolt, det her handler om. Det er såmænd Keahi Seymour - en gut fra San Francisco, som har skabt nogle støvler, han påstår kan hamle op med den jamaicanske fartkonge.

Selvom Keahi altid har elsket at løbe, har han altid været bevidst om sine grænser, skriver sitet Legendary Videos. Men han ville ikke give op så let og vendte i stedet blikket imod videnskaben og teknologien. For han ville være den hurtigste mand i verden. 

Ved at studere strudse, der har en topfart på 70 km/t, kom han op med denne ret ekstreme opfindelse, som måske ser en kende underlig ud, men virker for ham. Han påstår nemlig let at kunne opnå en topfart på 40 km/t uden de store anstrengelser. I 2009 nåede Usain Bolt op på vanvittige 44,72 km/t, men det er så også der, hans grænse ligger. For Seymours vedkommende han ifølge sitet Sunnyskyz ikke tænkt sig at stoppe, før mennesker kan opnå samme fart som førnævnte strudse. Spørgsmålet er så, om støvlerne vil blive godkendt i olympisk sammenhæng. Vi tvivler. 

Se Keahis "magiske" støvler i videoen herunder

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce