Magasinet M!

3 mænd fortæller om, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv

Doping er noget pis. Og steroider er ingen undtagelse. Tværtimod. Nu står tre mænd frem og fortæller, hvordan de næsten fik ødelagt deres liv på grund af de muskelopbyggende stoffer

3 mænd fortæller om, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv

Anti Doping Danmark har tidligere bekræftet, hvordan de på deres konsulentlinje dagligt træffer drenge helt ned til 13-14-års-alderen, som har benyttet sig af hårde dopingstoffer som anabole steroider. I den alder har man intet overblik over de konsekvenser, de muskelopbyggende medikamenter kan forårsage. Nu står tre mænd frem over for den engelske avis The Sun og fortæller, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv.

ANNONCE
3 mænd fortæller om, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv
Ed Gheur

Ed er pensioneret rugbyspiller. Han elskede den opmærksomhed og livsstil, der fulgte med brugen af steroider. Lige indtil han fik et hjerteanfald.

"Jeg har altid været god til sport i skolen og vandt i næsten enhver sport, jeg deltog i. Da jeg var 16, introducerede en ven mig til steorider," siger han til The Sun.

Han blev med et hooked, pigerne sværmede om ham som fluer, han kunne træne i længere tid og opbyggede en gigantiske muskelmasse.

"Jeg kunne slet ikke få øje på nogen negativ effekt ved at bruge stofferne, og da jeg startede med spille professionel rugby i Sydafrika, blev jeg ved med at bruge dem på en næsten religiøs måde - enten ved at indsprøjte eller spise steroider hver dag," fortsætter han.

Ed blev ikke aggressiv, men han udviklede "man boobs" på grund af overskydende østrogen i kroppen. Noget, han fik fjernet ved en operation. Han fik også dækket sin krop med akne, og hans testikler skrumpede ind til næsten peanut-størrelse. Han mener dog, at den fysiske effekt var en lille pris at betale i forhold til den opmærksomhed, de penge og den glamour, han fik for at være så fit. Efter at have lagt rugby-støvlerne på hylden rejste han til USA, hvor han tog hul på en karriere som model og stuntman.

"Jeg levede livet fuldt ud," siger Ed.

Alt ændrede sig dog for Ed en aften i 1997, mens han lavede mad til sin kone. Her eksploderede hans hjerte bogstaveligt talt. Eds aorta, det største blodkar i hans krop, var blevet delt i to fra hans hjerte og helt ned til benene.

Alle organerne i Eds krop svigtede, og han kunne se frem til at få amputeret begge ben.

"Jeg var i koma i en måned og i intensiv behandling i yderligere to. Jeg gennemgik en række oprationer, som skulle erstatte min aorta med en plastik-version. På otte uger gik jeg fra 115 kilo solid muskelmasse til 48 kilo skind og ben," siger Ed.

Da han kom til bevidsthed igen, fandt han ud af, at hans kone havde forladt ham, og hans liv ramte et lavpunkt. Efterfølgende brugte han to år i sengen på at hele, mens han behøvede hjælp døgnet rundt. Efter det brugte han fem år i kørestol og på at lære at gå igen. Skaden, steroiderne havde gjort ved hans testikler, betød, at han formentlig aldrig kunne blive far.

Ed har nu kvittet steroiderne, hvilket har vendt hans liv til det positive. Han har giftet sig igen, og imod alle odds er han nu far til Angelyna, som er ni år gammel. Men det har ikke været let, da han de sidste tre år har gennemgået to hjerteoperationer.

Han advarer andre imod at begå den samme fejl, som han begik:

"Alt, jeg gerne vil nu, er at dele min historie med andre, så de ikke gør det samme, som jeg gjorde. Ingen behøver steroider. Samme dag, jeg havde mit første hjerteanfald, da jeg var 34 år, havde jeg lige trænet i fem timer, og jeg troede, at jeg var i mit livs form. Men intet kunne have været længere fra sandheden. Jeg ved, at tusinder af mænd derude er tikkende bomber, og det er bare et spørgsmål om tid, før deres hjerter sætter ud og ødelægger deres liv."

 

ANNONCE
3 mænd fortæller om, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv
Calvin Davidson

Calvin, en snedker fra Skotland, har tidligere taget steroider, men fandt ud af, at stofferne havde en skadelig mental effekt. Han fortæller dog, at han ligesom Ed aldrig oplevede at blive aggressiv. I hans tilfælde gjorde det at tage steroider ham meget deprimeret. Calvin startede til bodybuilding for omkring halvandet år siden, fordi han gerne ville i form. Da han stod i træningscentret blev han bekymret for ikke at bygge nok muskler på sammenlignet med de andre bodybuildere.

"Jeg brugte to timer om dagen på at løfte vægte og lave cardio-træning. Jeg besluttede mig for at starte med at tage steroider, så jeg hurtigt kunne bygge muskelmasse op. Jeg købte disse piller kaldet Anavar på internettet, og jeg tog dem i ca. fire måneder," siger Calvin.

Pillerne kostede blot 300 kroner for en måneds forbrug, men de havde en drastisk effekt, da han begyndte at føle sig meget deprimeret og samtidig endnu mere besat af at træne.

Hans familie blev bekymret for ham og den måde, han var begyndt at agere på, men heldigvis fandt han selv ud af at stoppe i tid. Calvin træner stadig, men han prøver at gøre det med måde.

ANNONCE
3 mænd fortæller om, hvordan steroider næsten ødelagde deres liv
Adam Trice

Adam arbejder med velgørenhed. Han siger, at han tog steroider for at blive en "hård negl", men endte i stedet med at blive mere og mere voldelig og har i dag flere voldsdomme på sin straffeattest.

"Jeg startede med at tage steroider, da jeg var 19 år, og tog det med jævne mellemrum i 10 år. Jeg ville have store muskler og var besat af tanken om at blive en "hård negl"," siger Adam.

Han endte med blive dømt for vold 16 gange - de fleste for at slås. Trice arbejdede som dørmand og var så aggressiv, at han blev fyret flere gange. Steroiderne havde også en dramatisk effekt på Adams sexlyst, og han var utro over for alle sine kærester og kunne ikke være i et stabilt forhold, mens han var på steroider.

Da han var 21 år gammel begyndte han at tage andre stoffer så som kokain.

"Jeg blev klar over, at jeg havde et problem, da jeg som 26-årig forsøgte at begå selvmord. Jeg kunne bare ikke klare det mere. Når du er glad, er du euforisk, men når du er ked af det, føler du dig ekstremt deprimeret. Ingen kan leve på den måde. I bund og grund giver det at tage steroider dig en mental alder som en teenagedreng; du er fyldt med adrenalin og aggressioner," siger Adam.

Folk, som ofte tager steroider, oplever at få forhøjede følelser, men også voldsomme humørsvingninger. Adam siger, at det er ekstremt anstrengende, og du bliver næsten besat af dig selv.

"Alt, jeg tænkte på, var at pumpe jern i timevis hver dag," siger han.

Efter at have overlevet sit selvmordsforsøg, begyndte Adam i terapi, hvilket ifølge ham selv reddede han liv. Men stofmisbruget efterlod ham med hjerteproblemer.

I dag er han i et stabilt forhold, han har kvittet stofferne, og han arbejder med unge, der har de samme problemer, som han selv har haft.

En ekspert har udtalt, at mænd, der tager steroider, er lignende med det, man ser, når kvinder ikke føler, de kan leve op til de kropsidealer, som eksempelvis modebranchen har skabt.

"Træningscentret får unge mænd ind i en kultur, hvor succes er målt på muskler; hvor et forvrænget kropsbillede er hverdagskost, og hvor steroider er løsningen. Der er en hårfin grænse mellem sund træning og farlig besættelse," siger han. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce