Han blev droppet fordi han var for fed: Nu er han et omvandrende monster

Det her er historien om, hvad et breakup kan gøre ved en.

10. april 2017 af Jakob Flarup

Han arbejdede i et varehus og var med sine 133 kilo svært overvægtig. En vægt, hans daværende kæreste ikke kunne kapere, og som valgte at gøre det forbi med ham. Og det skulle vise sig at være held i uheld for den i dag 33-årige Miro Judt fra Wakefield, England. Han brugte nemlig breakuppet som motivation til at opbygge en vanvittig fysik på mindre end et år. En ting, der blandt andet førte til, at han mødte glamour-modellen Victoria Wilson, som han nu håber på at gifte sig med.

Det skriver sitet Unilad.

Miro var afhængig af sodavand (og ikke af den sukkerfrie slags), takeaway-mad, chips og chokolade, hvilket betød, at han voksede til gigantiske 133 kilo. Men da kæresten gennem seks år forlod ham, sagde Miro til sig selv, at nok var nok.

- Det, at min kæreste forlod mig, var det virkelige vendepunkt. Hun var så afvisende over for mig og havde ingen tro på, at jeg kunne tabe mig. Jeg blev så såret, men besluttede mig for – fra den ene dag til den anden – at jeg ville ændre mig og vise hende, at jeg kunne gøre det bedre ved at forbedre min fysik. Jeg skar al junkfood og sodavand fra min kost, mens jeg samtidig justerede mit kalorieindtag. Og takket være en bodybuilder var jeg i stand til at starte på en streng diæt, som gjorde, at jeg tabte mig, siger Miro Judt ifølge Unilad.

Og det voldsomme vægttab gjorde altså, at Miro pludselig var attraktiv igen. Så attraktiv, at han i dag – som vi skrev tidligere - er sammen med modellen Victoria Wilson.

- At møde Victoria er den bedste ting, der nogensinde er sket for mig, og hun har virkelig givet mig min selvtillid tilbage. Vi er endda begyndt at træne sammen og hjælper hinanden med at sikre os, at vi begge holder os til vores diæter. Jeg ved, at grunden til, at Victoria blev tiltrukket af mig, var min fysik, men vi har været sammen længe nu, og jeg ved, at det er fordi, hun elsker mig for den, jeg er. For mig er hun den eneste ene, og mit håb er, at vi en dag vil blive gift. Når jeg er sammen med hende, ved jeg, at alt det hårde arbejde med at tabe sig virkelig var det værd. Hvis min ekskæreste kan se mig nu, håber jeg, hun indser, hvad hun går glip af, siger Miro.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste