© Instagram

Her er The Rocks vanvittige træningsprogram op til Fast & Furious 8

Stor, større, størst. Dwayne Johnson har taget muskler på til sin seneste film.

20. april 2017 af Anders W. Vorup


Den store amerikaner har været i træningscenteret op til Fast & Furious 8 - eller The Fate of the Furious, som den også hedder. Det har givet i omegnen af 10 kilos muskelmasse, der skal være med til at gøre Luke Hobbs endnu mere frygtindgydende. Alle ved jo godt, at den 108 kilos tøsevægt, som han slæbte rundt på under indspilningerne af Baywatch, ikke er nok til et actionbrag fra Fast & Furious-franchiset.

Værende en stor hollywoodstjerne sørgede ’The Rock’ selvfølgelig for opdateringer på de sociale medier, hvor i hans trænings- og madrutiner ofte var beskrevet. Her fremgår det tydeligt, at formen ikke er kommet af sig selv. En træning af den kaliber kræver blod, sved og tårer.


I et interview med Bodybuilding.com forklarer han, hvor mange kalorier man typisk skal spise, og hvor meget træning det kræver, hvis du skal spille den næste actionmand i det 21. århundrede.

- Jeg træner seks gange i ugen - og som regel om morgenen. Hvis mit program ser meget tæt ud, kan jeg også træne igen om aftenen, siger han og fortsætter:

- Jeg foretrækker dog klart at træne om morgenen. Mine træninger er opdelt sådan, så jeg får trænet alle kropdele: ben, ryg, skuldre, bryst, biceps og triceps. Derudover mikser jeg imellem håndvægte, kabler, stænger og maskiner.

- Min træning udvikler sig konstant, men for det meste laver jeg fire sæt af 12 gentagelser, hvor jeg holder 60-90 sekunders pause mellem hvert sæt. Jeg kommer ikke i centret for at få venner. Jeg kommer for at være den mest hårdtrænende og altid at gøre det bedste, jeg kan.


Seks dage om ugen? Det er mange timer, som skal tages ud af kalenderen og puttes i hårdt arbejde nede i træningscentret. Og når han så ikke er i træningstøjet, bruger han højst sandsynlig sin tid på madplanen, hvor han skal igennem fem store måltider om dagen.

I et tidligere Instagram-post skrev den pumpede actionhelt, at han indtog hele 6.000 kalorier per dag. Og det er vel at mærke 6.000 kalorier, som skal indtages med sund og nærende kost og ikke bare en balje spaghetti-kødsovs samt pizza.  

Hvis du vil se hver enkelt dags træningsprogram, kan du finde det lige her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste