Mand tabte 80 kilo på under 1 år fordi han var træt af at være fed: Nu kan du slet ikke genkende ham

Inspirerende læsning og billeder.

25. februar 2017 af Jakob Flarup

Det her kunne du lære noget af. Ikke nødvendigvis fordi du selv er tyk, men mere fordi, det er et bevis på, at alt kan lade sig gøre i selv den sværeste tid. Det er historien om en ung mand, der besluttede sig for at smide halvdelen af sin kropsvægt, efter han i en længere periode havde været ”træt af at være fed”, skriver avisen Daily Mail.

22-årige Andy Albertson blev mobbet gennem hele sin skoletid på grund af sin vægt, som han for alvor begyndte øge, da han var 11 år gammel. Mobningen gjorde nemlig, at han begyndte at spise – gerne fast food – for at finde tryghed.

- Jeg blev først opmærksom på min vægt i femte klasse. Det var, da mobningen startede, hvilket fortsatte gennem hele high school, siger han til Daily Mail og fortsætter:

- Jeg vidste, at jeg ikke længere kunne følge med mine holdekammerater, og kvittede både fodbold og baseball. Jeg hadede den måde, jeg så ud og havde det på. Jeg hadede idéen om, at folk så på mig og dømte mig på grund af min størrelse. Jeg sagde til mig selv, at jeg var ligeglad med min vægt, eller hvad andre tænkte om mig, men det var løgn. Det var en måde at klare mig igennem hverdagen på.

Da Andy vejede mest, vejede han 144 kilo. Men siden da har han tabt over 80 kilo og vejer nu 63 kilo. Han fortæller, at vendepunktet skete i januar 2015, hvor han begyndte at træne i fitnesscenter og løbe i op til en time om dagen.

Han ændrede også totalt på sin diæt, skippede al fast food og begyndte i stedet at spise fem til seks små, ernæringsrige måltider om dagen.

Efter at have tabt de første 25 kilo ramte Andy dog en mur og havde problemer med at smide mere af sin vægt. Derfor anmodede han om hjælp fra den personlige træner Jerry Hughes, som efterfølgende gav ham både en diæt- og træningsplan. Andy skulle herefter i træningscentret tre gange om ugen, ligesom han skulle lave cardiotræning hver dag – her i blandt gang, løb og cykling.

Nu har Andy i den grad fået selvtillid.

- Det er en helt anden historie nu. Jeg elsker den måde, jeg ser ud og har det på. Jeg nyde at tage over i træningscentret og udfordre mig selv fysisk, siger han og slutter:

- Jeg er meget stærkere både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, end jeg nogensinde har været.

Du kan følge hele Andys historie, der først lige er begyndt, på hans Facebook-side

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste