Noah var tyk, depri og forsøgte selvmord - så tabte han 86 kilo på 18 måneder og er nu et BEAST

Det her er på en gang livsbekræftende og imponerende.

20. marts 2017 af Jakob Flarup

Noah Kingery, et 29-årig gut fra Simi Valley, Californien, har formået at vende op og ned på sit liv efter at have været så deprimeret, at han forsøgte at tage sit eget liv.

Det skriver avisen Daily Mail.

Efter at have mistet en person, der stod Noah ekstremt nær, gik han fuldstændig ned med depression og tog 95 kilo på i løbet af blot et år.

- Jeg befandt mig på så dybt og mørkt et sted, at jeg ikke kunne se nogen grund til at leve, siger Noah til Daily Mail og fortsætter:

- Tabet af en elsket person førte til depression, og jeg droppede mine passioner og opgav simpelthen bare livet.

Da Noah Kingery var allerlængst ude tog han en aften en stor håndfuld smertestillende samt en vodka-rest, han havde stående, og bundede det.

- Jeg var et skridt fra min balkon, men så ringede telefonen.

Han fortæller, at resten af aftenen er sløret, men da han vågnede den næste dag, gik det med ét op for ham, at han stadigvæk havde meget at leve for.

Siden den aften/nat har Noah lagt sit liv fuldstændig om. Han har droppet alkohol og fedtholdig mad. Og så har han trænet som en gal.

Da han vejede mest, lød vægten på 159 kilo. 18 måneder var vægten ned på 73 kilo, og i dag er han lidt af en pumpet fætter.

- Folk tror ikke på, at det er sandt, men jeg får en masse respekt fra og bliver inspireret af folk, som ser op til mig, siger Noah.

- Det giver mig en form for mening til at inspirere de folk, som i øjeblikket er det samme sted, jeg engang var, fortsætter han.

Men fortiden har dog sat sine spor i form af løst maveskind, men det stopper ham ikke. I dag ejer han nemlig et ernærings-firma, som, håber han, vil hjælpe andre til at ændre deres liv.

- Mit selvværd er ikke længere forbundet til min vægt. At se med sobre øjne og imødekomme svære ting, du møder i dit liv, med ophøjet pande er nøglen, siger Noah og slutter:

- Nu tror jeg på, at intet er umuligt.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste