Magasinet M!

10 ting du ikke vidste om sankt Hans

Brændende hekse, hellige urter, en døber og våde vejrvarsler. Ja, der er formentlig mange ting du ikke ved om sankt Hans. Derfor har vi lavet en liste med de 10 vigtigste facts om den herlige højtid, hvor flammerne blusser op.

1. sankt(hans) - ét navn, to stavemåder

Sankthans kan staves på to måder; sankthans eller sankt Hans. Men den sidste stavemåde er uofficiel. Måske, fordi nogen, i tidernes morgen, begyndte at stave det forkert.

2. En fest for Døberen

Hvem er denne 'Hans' egentligt? Jo, navnet på højtiden refererer såmænd til præsten Johannes Døberens fødselsdagsdag den 24. juni. Og Johannes Døberen menes for øvrigt at være fætter til Jesus og født et halv år før ham (se Lukasevangeliet 1, 26). Han skulle angiveligt have døbt Jesus i floden Jordan. Vel at mærke mens Jesus var en ældre herre.

ANNONCE

3. Forskud på festlighederne

Egentlig fejrer vi sankthansdag, Johannes Døberens fødsel, den 23. juni. Altså, dagen før hans fødsel. Derfor hedder det sankthansaften, fordi den fejres aftenen før. Det samme er tilfældet med Jesu fødsel, der jo også fejres dagen før Juledag den 24. december. Mærkeligt. Men det er åbenbart sådan, traditionen foreskriver, at højtider afholdes i norden.

ANNONCE

4. Fester løs for de lyse nætter

Det er ikke kun ham Johannes Døberen-duden, der fejres med bålafbrænding og særlig sang sankthansaften. Faktisk er det også selve midsommeren, som markeres den dag. Og det gør den, fordi der den 21. juni hvert år er solhverv - tiden hvor dagen er længst, altså, hvor vi ser solen mest. Men i stedet for at fejre det den 21., hvor solhvervet rigtig rammer, har man åbenbart valgt at slå festlighederne sammen med Johannes Døberens party et par dage senere.

ANNONCE

5. En sang til låns

Midsommervisen, som danskerne traditionelt synger omkring bålet sankthansaften, er skrevet af Holger Drachmann i 1887. Den blev oprindeligt skrevet og brugt til stykket Der var engang, som blev opført på det Kongelige Teater.

6. Fra bålet til Bloksbjerg

Der tradition for at brænde en heks af på sankthansbålet. Og ifølge legenden flyver heksene til Bloksbjerg i tyske Harzen. Formålet med den rituelle afbrænding var oprindeligt, at bønderne ville skræmme hekse og onde ånder væk, så de ikke kunne mødes og lægge skumle planer.

ANNONCE

7. Den sidste heks i flammer

Ifølge historien har der fundet afbrændinger sted af rigtige hekse i Danmark. I hvert af folk man mente var hekse. Den sidste heks blev angiveligt brændt af i 1693. Men disse afbrændinger skulle ikke have noget at gøre med de symbolske og traditionelle af slagsen, man foretager sankthansaften.

ANNONCE

8. Magiske kræfter og helende urter

I de gode gamle dage troede man åbenbart, at midsommernatten var fuld af magiske og mystiske naturkræfter. Både gode og onde.

Derfor var det på denne aften meget almindeligt, at folk tossede rundt ud i naturen for at indsamle helende urter og opsøge hellige, helbredende kilder. Særligt, fordi disse urter og kilder mentes at være allerstærkest sankthansaften.

Nogle flettede sågar fjollede blomsterkranse, som blev hængt op i hellige træer. Den hopper vi ikke på i dag!

ANNONCE

9. "Drop danseriet og djævlesangene!"

Biskoppen og skytsenglen for guldsmede, Sankt Eligius, var ikke fan af, at kristne missionærer i årene efter Johannes Døberens død føjede flere nye ritualer som sang og dans til sankthansaften for at gøre kristendommen mere spændende og lokke flere følgere til.

Derfor advarede en vred Eligius nykristne mod at lade sig forføre af nye ritualer omkring sankthansaften. "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange." Men hvad der kom ud af den advarsel vides ikke.

ANNONCE

10. Vandede vejrvarsler

Der knytter sig flere forskellige vejrforudsigelser til sankthansaften. Og de fleste indeholder åbenbart regn, et element bålet nok ikke har alt for godt af. Her er to af varslerne:

"Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."

"Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."

Hvem der har fundet på de fjollede forudsigelser vides ikke, men mærkelige det er de da.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce