Magasinet M!

13 ting vi mænd skal holde op med at sige

Pigerne fra Woman.dk lister alle de ting, vi mænd åbenbart ikke må sige. Læs og lær

1. "Er det den tid på måneden?"
Ja - det er lige nøjagtigt den tid på måneden, hvor du godt kan forberede dig på et cirkelspark et sted lige under maveregionen.
 

2. "Trunte"
Hvis hunkønsvæsenet, du refererer til, er over tre år gammel, er det simpelthen ikke et okay ord at bruge. Prøv med 'kvinde' i stedet for, mester.

3. "Har du virkelig brug for et par sko mere?"
Øj, ja! Kan du ikke se, at min skoskab er gabende tomt (naturligvis bortset fra de 37 par, som er håbløst umoderne, men som gør, at det faktisk ikke kan lukkes).

 

ANNONCE
13 ting vi mænd skal holde op med at sige

4. "Jeg foretrækker kvinder uden makeup"
... og vi foretrækker rugspelt i stedet for hvede. Det er der jo ingen, der gør, når det kommer til stykket!
 

5. "Hvor er den sød"
Der er få ting, der er så lidt sexede, som en mand, der kalder en bluse, en film eller en bygning for 'sød'. Medmindre det er en vingummi eller en hundehvalp, han taler om, skal han finde sig et andet ord.
 

6. "Skal vi ikke lige ligge lidt i ske, inden vi skal sove?"
Og skal du ikke lige lade være med at forklæde din liderlighed som blid omsorg? Vi kan jo godt regne ud, at du bare gerne vil knalde.

 

ANNONCE
13 ting vi mænd skal holde op med at sige

7. "Det skal trænes væk" (siges om alt fra forkølelse til tømmermænd og løbeskader)
Nej, det skal det så absolut ikke - det skal kysses, plejes og forkæles væk af en sød og kærlig mand, der forstår vores smerte!
 

8. "Hvorfor ser du så sur ud?" (sagt af fremmed mand i byen)
Fordi jeg fik øje på dig, dit stive apparat!
 

9. "Det skal jeg lige dobbelttjekke med generalen derhjemme"
Gå lige ud og skrub toilettet med din tandbørste, Vordingborg (er der ikke noget med, at de hedder det samme som deres hjemby inde ved militæret?) 

ANNONCE
13 ting vi mænd skal holde op med at sige

10. "Du får ret, og jeg får fred"
Og fred skal du få fra alle verdens kvinder i tre årtier!
 

11. "Det kan jeg ikke overskue lige nu"
Det kan godt være, du hellere vil se det nye afsnit af Walking Dead end at lave indkøbslister. Men butikkerne lukker om en halv time, og det er i morgen formiddag, vi får 17 gæster på besøg til din 30-års fødselsdag, og det eneste, vi har i køleskabet, er en kvart liter Cocio og et stykke indtørret flødehavarti.
 

12. "Skal du spise det stykke kage?"
Enten antyder han, at du er tyk - eller også er han ude på at tiltuske sig den lækkerbisken, du har planlagt at hygge dig med til Liebhaverne i aften. Ingen af delene er okay.
 

13. "Du minder om din mor"
Og du minder om én, der skal gå lige om lidt!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce