5 brutale efterretningstjenester. der heldigvis hører fortiden til

LAND: Sovjetunionen
PERIODE: 1954-1991
STØRRELSE: Estimeret 490.000-700.000 ansatte
I marts 1953 døde Stalin, der havde været leder af det kommunistiske Sovjetunionen siden 1924. Diktatorens død førte til en magtkamp mellem lederen af sikkerhedspolitiet, Beria, og de kommunistiske ledere Malenkov, Khrustsjov og Molotov. Magtkampen vandt de sidstnævnte, da de lod Beria henrette i december 1953 som spion. Fire måneder senere oprettede de Komitet Gosudarstvennoj Bezopasnosti - KGB - som betyder Komiteen for Statssikkerhed.

Indtil opløsningen af Sovjetunionen i 1991 var KGB den mest frygtede efterretningstjeneste i verden. Både på grund af deres dygtighed, men i højere grad på grund af deres talrige henrettelser, mord og voldsomme torturmetoder, der indebar alt fra at sænke folk ned i kogende vand til afklipning af lemmer.

BERØMT MISSION: En stor del af KGB's tekniske stab arbejdede på at opfinde nye måder at skjule våben på, så deres spioner og attentatmænd havde nemmere ved at slippe af sted med mord. Dét fik den bulgarske afhopper Georgi Markov at mærke i 1978.

Den bulgarske sikkerhedstjeneste havde bedt KGB om hjælp til at snigmyrde systemkritikeren, der var flygtet i 1969. Og KGB havde løsningen klar. På vej hjem fra arbejde passerede Markov Waterloo Bridge i London, da han pludselig mærkede et stik i låret. En mand sagde straks undskyld og samlede sin paraply op, før han gik videre. Da Markov kom hjem, blev han syg, og han døde fire dage senere. Før han mistede bevidstheden, fortalte han om episoden, og i hans lår fandt lægerne en lille kapsel fyldt med det giftige protein ricin. Paraplyen var specialfremstillet af KGB og havde en kanyle i spidsen, der placerede den lille kapsel under huden.

BONUS-INFO: Ifølge hemmelige dokumenter var attentatmanden formentlig en dansk-italiener ved navn Francesco Giullino, der sad fængslet i Bulgarien, men blev løsladt mod at udføre drabet.

LAND: Østtyskland (DDR)
PERIODE: 1950-1990
STØRRELSE: 91.015 + ca. 500.000 informanter
Ministerium für Staatssicherheit (Stasi) blev egentlig oprettet som en afdeling under Indenrigsministeriet til beskyttelse af den østtyske økonomi. Men efter en opstand blandt landets arbejdere i 1953, hvor Sovjetunionen blev nødt til at gribe ind og hjælpe, blev Stasi udvidet til at stå for hele statens sikkerhed og i særdeleshed beskytte kommunistpartiet, der sad på magten. Og det gjorde de med skræmmende midler.

Efter Berlin-murens fald i 1989 blev Stasis arkiv åbnet, og det gemte på frygtindgydende hemmeligheder. Det anslås, at efterretningstjenesten havde informationer om mindst hver tredje østtysker. Folk blev fængslet for at ytre ønske om at flygte til Vesttyskland eller fortælle politiske vittigheder. Mange blev henrettet. I begyndelsen var Stasis foretrukne middel en god, gammeldags guillotine, men i de senere år gik de over til et simpelt nakkeskud. Efter murens fald blev fængslerne desuden undersøgt, og her fandt efterforskerne røntgen-apparater, der blev brugt til at fremprovokere kræft hos de politiske fanger. Stasi var fortsat med sin massive overvågning og sine brutale henrettelser helt frem til 1989.

BERØMT MISSION: I 1956 bad Stasi en mand ved Günter Guillaume om at tage til Vesttyskland med sin kone for at infiltrere det politiske system. Og det lykkedes i høj grad. Efter Guillaume meldte sig ind SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) steg han langsomt i graderne.

Sidst i 1960'erne var han seniorrådgiver for og god ven af Vesttysklands forbundskansler, Willy Brandt. Derfor kunne han i fem år fodre DDR med både politiske oplysninger om Vesttyskland og personlige oplysninger om Brandt. Guillaume blev afsløret i 1974, og det medførte, at forbundskansleren trådte af. Østtyskernes spion blev idømt 13 års fængsel, men blev i 1981 udvekslet med vesttyske spioner i øst.

BONUS-INFO: Fodboldklubben Dynamo Dresden havde mere end 18 agenter i truppen, der kunne spionere, når klubben spillede europæisk fodbold.

LAND: Rumænien
PERIODE: 1948-1989
STØRRELSE: 11.000 + 500.000 informanter
Efter Anden Verdenskrig blev Rumænien en del af østblokken med storebror Sovjet som en styrende faktor. I samme ombæring dannede landets kommunistparti - med hjælp fra det sovjetiske politi - Securitate. Det blev specielt i årene under diktatoren Nicolae Ceau?escu en af verdens mest brutale efterretningstjenester.

I modsætning til KGB og Stasi opererede Securitate næsten udelukkende på hjemlig grund, hvor de på ordre fra præsident Ceau?escu undertrykte, torturerede og dræbte specielt de intellektuelle, der blev anset som den største trussel mod diktatorens magt.

Men også strejker blandt arbejderne blev der slået hårdt ned på. Under en kulminestrejke udsatte Securitate adskillige af lederne for fem minutters røntgenstråler rettet mod brystkassen, så lederne senere døde af kræft.

Da landets fødselsrate faldt, blev Securitate-agenter indsat som gynækologer, og kvinder i den fødedygtige alder jævnligt udsat for tests. Blev det opdaget, at en kvinde havde fået abort, straffede Securitate den pågældende med lange fængselsstraffe eller døden. Securitate blev nedlagt i 1989, da Ceau?escu blev styrtet og henrettet.

BERØMT MISSION: I 1978 flygtede den næstkommanderende Securitate-general, Ion Mihai Pacepa, til USA og blev informant for CIA. Det huede selvsagt ikke Ceau?escu, der bad Securitate få ham dræbt. I løbet af 1980'erne hyrede de derfor den berømte leje-terrorist 'Sjakalen' Carlos til at dræbe ham mod en betaling på en million dollar. Det lykkedes ikke den ellers effektive lejemorder at finde ham; i stedet bombede han Radio Free Europes hovedkvarter i München, fordi de havde bragt nyheden om Pacepas desertering.

BONUS-INFO: 2,5 % af Rumæniens befolkning var på den ene eller anden måde involveret i Securitate. Det gør Securitate til den efterretningstjeneste, der har beskæftiget den største del af sit lands befolkning.

LAND: Sydafrika
PERIODE: 1981-1990
STØRRELSE: 120 officerer
De var ikke mange, men de var eddergodyleme onde. I løbet af Sydafrikas apartheid-styre fra 1948-1994 var der mange forskellige efterretningstjenester og hemmelige politistyrker, men den mest modbydelige var uden tvivl Vlakplaas, som blev oprettet af tre officerer i 1981 som en hemmelig enhed under det sydafrikanske politis efterretningsafdeling. Ikke engang regeringen kendte til den. Den havde det officielle navn C10, men blev omdøbt til Vlakplaas efter den landsby vest for byen Pretoria, hvor enhedens hovedkvarter lå.

Gruppens selvvalgte opgave var at fange politiske modstandere af apartheid-styret, tage dem med ud til farmen i Vlakplaas og enten omvende dem eller dræbe dem.

Der findes ingen eksakte tal for antallet af ofre, men det menes at ligge på mere end 1.000. Enheden blev først kendt af offentligheden i 1988, da en dødsdømt fange hævdede at være medlem af en hit squad og navngav en af lederne, Dirk Coetzee, som bekræftede det året efter. Det fik præsident Frederick de Klerk til at indlede en efterforskning og nedlægge enheden.

BERØMT MISSION: Der er få eksakte oplysninger om enhedens brutale bedrifter, men en time før den dødsdømte Almond Nofomela skulle hænges, fortalte han, at han i 1981 havde været med til at dræbe studenteraktivisten Sizwe Khondile. Først havde de kørt ham til Vlakplaas, hvor de torturerede ham, før de kørte ham til grænsen til Mozambique, hvor de skød ham og brændte liget i syv timer for at skjule alle spor.

BONUS-INFO: Vlakplaas er i dag museum, hvor du kan høre historierne om tortur og mord, og om hvordan en lille flok mænd handlede på egen hånd i den tro, at de støttede politikerne ved at beskytte landet mod kommunisme.

LAND: Chile
PERIODE: 1973-77
STØRRELSE: 2000 + 20-30.000 informanter
I september 1973 indledte chefen for den chilenske hær, general Augusto Pinochet, et militærkup, der endte med at vælte den demokratisk valgte regering. En af de instanser, der hjalp ham til succes, var DINA - Dirección de Inteligencia Nacional - som han oprettede som en militær efterretningstjeneste i november samme år.

Otte måneder senere omdannede han DINA til en mere generel efterretningstjeneste, der skulle hjælpe med at holde styr på de politiske modstandere. Og det gjorde DINA så. Ved hjælp af en lov, der gav dem lov til at tilbageholde ethvert individ uden speciel grund, så længe landet var i undtagelsestilstand, pågreb de alle, der på den ene eller anden måde kunne udgøre en trussel mod Pinochets brutale regime. De lavede fængsler ude i ørkenen, hvor de satte fangerne til at marchere nøgne rundt dagen lang i stegende hede - og 'omvendte' dem ved hjælp af elektriske stød i klokkeværket.

Omkring 1.000 mennesker 'forsvandt' i løbet af hele Pinochets periode ved magten, der sluttede i 1990 - og DINA stod bag størstedelen af dem i den blot fireårige periode, de udgjorde efterretningstjenesten. I 1977 blev navnet ændret til CNI.

BERØMT MISSION: I juli 1976 kom der pludselig to nye magasiner på gaden i henholdsvis Brasilien og Argentina. Magasinerne offentliggjorde navnene på 119 socialistiske, chilenske regeringsmodstandere, der var døde. Men i modsætning til sandheden skrev magasinerne, at regeringsmodstanderne var "omkommet i interne stridigheder, der absolut intet havde at gøre med Pinochet-regeringen". De to magasiner stoppede med at udkomme efter det første nummer, og det var selvfølgelig DINA, der stod bag.

BONUS-INFO: Pinochet væltede den siddende regering med hjælp fra USA, der var bange for det socialistiske styre. Sjovt nok var den kommende chef for DINA, Manuel Contreras, på CIA's lønningsliste.