Magasinet M!

5 ting, der plejede at være cool

Trends skifter og det handler om at følge med!

Listen er lang, men vi har fundet nogle af de mest fremtrædende eksempler frem i søgelyset.

Hesteridning

Dengang:
Helt tilbage i 60'erne i de klassiske western-film med bl.a. Clint Eastwood, Charles Bronson og Lee Van Cleef dominerede lærredet med deres rå attitude, var evnen til at ride heste definitionen af en rigtig mand. Evnen til at tøjle sådan et enormt dyr var prisværdigt og med en cowboyhat velplaceret skævt på knolden, ville selv Chuck Norris tage hatten af.

Nu:
Heste er blevet offer for industriskandaler, kedelige væddeløb og ikke mindst hestepige-imaget. Hestepiger har dominerende magt over den mandige hest, og i stedet for et barsk vildblodsdyr, er heste blevet reduceret til små, hjernevaskede prinsesse-hingste med fletninger langs nakken.

ANNONCE

Hængerøvsbukser

Dengang:
Tilbage i tiden var man über cool, hvis man gik med sine bukser langt nede under taljen, hvilket gav personerne en lidt mere bad-ass attitude(siger man i hvert fald). Tøjet gav personen et mere ghetto-agtigt udseende, og var for en kort definitionen af swag.

Nu:
Stop jer selv.. bare stop det. Lange trøjer og bukser der sidder langt nede under røvballerne åbner motorvejen direkte hen til bistandskontoret, da ingen vil have noget at gøre med en person, der i kampen for at holde bukserne oppe ligner en abe, der har skidt i sine malplacerede bukser.

Børne-tv

Dengang:
Som barn i slutningen af 80'erne og op i 90'erne har man uden tvivl et kæmpe arsenal af fantastiske børneprogrammer, tegnefilm og andre opfindsomme kreationer på tv'et. Man kunne sidde klistret fast til skærmen i timevis og hver eneste dag kunne man se frem til noget helt særligt. Alt fra Lampefeber, Troldspejlet, Disneysjov til Bamse & Kylling.

Nu:
Kvaliteten af børnetv i dagens Danmark er helt til rotterne - på trods af at man selvfølgelig ikke ville blive underholdt på samme måde, som da man var barn, kan man stadig se den manglende substans i de intetsigende animationer, underlige børneprogrammer og til tider kedelige udskejelser - lige på trods af Nørd-programmerne. Der skal sgu lige en omgang Looney Toons og Søren Spætte på banen for at bringe morskaben tilbage i det danske børne-tv!

ANNONCE

Cigaretter

Dengang:
Cigaretter har været i blandt os i forskellige afskygninger i uendelig lang tid, men da de dukkede op på det store lærred i kæften på f.eks. Paul Newman eller plakaterne med James Dean fik de deres helt store gennembrud. Man lignede en bad-ass for alle pengene, og på trods af de farlige helbredsrisikoer så man igennem fingrene med det på grund af imaget.

Nu:
I dagens Danmark er cigaretter djævlens værk og pulserer rundt i gaderne som en vandrende sky af cancer. Desuden opfordrede de førhen seje cigaret-brands på skærmen til unges afprøvelser med ligkistesømmene, hvilket hurtigt dræbte den seje effekt på filmen. Derudover er de tydelige signaler på fysiske komplikationer ved længerevarende rygning mere end soleklare, og burde skræmme alle og enhver væk fra giftpindene.

ANNONCE

Adam Sandler-film

Dengang:
Tilbage i 90'erne og fremad havde Adam Sandler kæmpesucces med nogle solide komedier med den helt rigtige cocktail af humor, sort humor og masser af plat humor. Billy Madison, Happy Gilmore og den lidt nyere film, The Longest Yard, er solide eksempler på, hvorfor Adam Sandler er en dygtig skuespiller.

Nu:
Adam Sandler har i dag desværre gravet sig selv ned i et hul, som han virker til at have svært ved at grave sig ud af. Med film såsom That's My Boy og Jack & Jill har hans evner såvel som troværdighed dalet i høj fart de seneste år - vi håber at han kan få sig selv et comeback i nogle af Netflix-aftalerne, men det ser sort ud. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce