Magasinet M!

9 ting det kun er ok at gøre alene

Fordi samfundet ikke altid forstår os mænd...

1. Tisse i badet
Piger finder det afskyligt og afstumpet, men det betyder INTET: Morgenurin ser altså bedst ud, når det render ned gennem risten i badet. Samtidig kan følelsen af at 'indvie' en helt ny brusekabine - f.eks. hos kæresten - let sammenlignes med første gang, du så porno; det er lidt forbudt, men det føles fucking godt, og du forsætter højst sandsynligt med det. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det er noget, du går rundt og praler med.

2. Stalke din ekskæreste på Facebook
Facebook er skyld i mange ting: Det har fjernet begrebet 'blind date' fra samfundet, gjort dig forpligtet til at sige tillykke med fødselsdagen til mennesker, du i bund og grund er ligeglad med, men vigtigst af alt: Det giver dig en unik mulighed for at snage i eks-damens udskejelser, uden hun ved det. Der er dog alligevel noget sørgeligt over at klikke ind på din eks' profil ti gange om dagen, og det er HELT SIKKERT ikke noget, der giver mad props hos dine crazy homeboys.

3. Presse bumser
Du ved godt selv hvorfor.

4. Græde til film
Kronprins Frederik gjorde metroseksuelle mænd en tjeneste, da han tudbrølede til sit bryllup foran rullende kameraer. Men han bliver på et tidspunkt konge af Danmark, giftede sig med en ok lækker australier og får millioner i overførselsindkomst - så han er lovligt undskyldt! At græde snot halvvejs inde i Løvernes Konge, mens kæresten sidder ved siden af, er derimod ikke. Derfor sværger mænd til actionfilm og komedier, mens vi lader vandværket løbe.

ANNONCE
9 ting det kun er ok at gøre alene

5. Google dig selv
Enten bliver du negativt overrasket over al det lort, nettet har formået at opstøve på dig. Eller også bliver du slemt skuffet over hvor lidt, du egentlig har udrettet i dit liv. Sådan en lussing i ansigtet nydes bedst alene.

6. Onanere
Prøv at forestille dig dit klimaks-fjæs lige nu. Det er ikke smukt, vel? Selvom det ikke længere er tabu at snakke om at onanere i dagens Danmark, er det stadig tabu rent faktisk at gøre det. Vi låser døren, prygler aben i badet eller gemmer os under dynen. Hvorfor? Fordi ingen mennesker har lyst til at se dig have sex med dig selv. Punktum.

7. Spise mad, du har tabt på gulvet
Som Joey fra Venner ville have sagt: "It's still food." Hvor der på en restaurant ville blive kigget en anelse, hvis du samlede din bøf op fra gulvet og nonchalant spiste videre, er der ingen regler derhjemme, når du er alene. Kun din egen hygiejne sætter grænsen, og den behøver vi vist ikke komme ind på...

ANNONCE
9 ting det kun er ok at gøre alene

8. Beundre dig selv i spejlet
Måske har du lige styrketrænet og vil se, hvor vildt dit vaskebræt er blevet. Måske øver du dig i at lave helikopteren. Måske er du blevet klippet, og dit spejlbillede er så pænt, at Gud har begået selvmord i himlen, fordi hans arbejde på Jorden nu er fuldendt. Ikke desto mindre er der noget ekstremt narcissistisk ved at stå og overbeglo sig selv i spejlet, så vi begrænser det til når vi er alene - så folk ikke også bliver stødte over den bule, vi givetvis får i bukserne.

9. Læse din kærestes sms'er
Du ved godt, at det ligner, du ikke stoler på hende, og du kan aldrig konfrontere hende med hvad du finder, uden at afsløre dig selv. Men når hun er i bad, og der tikker en ny sms ind fra "Jesper", kommer nysgerrigheden altså op til overfladen. Bare husk at efterlade telefonen, hvor du fandt den.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce