Magasinet M!

9 ting, vi håber, piger taler om på toilettet

Vi har sgu efterhånden regnet ud, at piger går på toilet sammen for at snakke. Læs hvad vi håber, de snakker om derude.

1. Os
Du står i baren og snakker med to søde tøser, da de pludselig beslutter sig for et lille toiletbesøg. Du ved, at de skal ud at snakke - og dit alkoholforstørrede ego fortæller dig naturligvis, at de bare lige skal have afgjort, hvem af dem der skal have dig med hjem, eller om det skal være en trekant. Sandheden er nok desværre, at de skal lægge en flugtplan, så de i stedet kan lægge an på ham bartenderen, der dagjobber som fitnesstræner.

2. Pigesex
Der er absolut ingen tvivl i vores sind om, at pigerne bag de lukkede døre både snaver hinanden i gulvet, piller ved bryster og aftaler, hvor og hvordan de skal fortsætte deres seksuelle eskapader.

3. Onani
"Nu skal du høre, Sofie. I sidste uge kom jeg fire gange. Fjerde gang var endda en sprøjteorgasme. Jeg har forresten hørt, at du slet ikke kom uden for en dør i går af samme grund?" "Det er helt rigtigt, Sandie. Jeg kom så mange gange, før klokken var 16, at jeg lå i kramper resten af aftenen."

 

4. Sexlegetøj
Dildoer, vibratorer, sommerfugle og alle de andre hjælpemidler er naturligvis et oplagt samtaleemne, når piger sidder og strinter. Og vi er ret sikre på, at pigerne udveksler gode fif, alternative anmeldelsesformål - og måske også adresser på billige sexlegetøjsreparatører - mens de er på toilettet sammen.

5. Porno
Selvfølgelig ved piger, hvem Brianna Banks, Aurora Snow, Sasha Grey, Jesse Jane, Sunny Leone, Tori Black, Kayden Kross, Kimberly Kane og Misty Stone er. Og selvfølgelig diskuterer de kvaliteten af deres film, når de skal pudre næse.

6. Fodbold
Bare fordi det ville være så pissefedt at høre kommentaren fra en tissende pige til sin veninde: "Synes du ikke, det var en helt genial kamp i går? Masser af tempo, høj kvalitet i pasningsspillet og flotte overlap."

ANNONCE
iStock - 9 ting, vi håber, piger taler om på toilettet iStock

7. Vores fantastiske evner i sengen
Når din kæreste går på toilettet med en af sine veninder, kan du være sikker på, at veninden kigger på dig med beundrende øjne, når de kommer ud. Og det gør venindens veninde også senere på aftenen. Og venindens venindes veninde endnu senere. Ønsketænkning? Nej da.

8. Biler
Altså ikke hvor mange hestekræfter den nye BMW M5 har - eller hvor godt sådan en Fiat 500 står til deres nye sko og pelsfrakke. Jo, det førstnævnte ville egentlig være cool nok, men i virkeligheden håber vi mere på, at piger sidder på tønden og laver racerlyde sammen med deres veninder. Eller...

9. Computerspil
Forestil jer lige en samtale mellem to piger på toilettet, der former sig noget i denne stil: "Hey, har du egentlig fået købt dén PS3, så du kan spille Call Of Duty?" "Ja, det er totalt fedt. Jeg spillede otte timer i går! Men apropos det, skal du sgu til at gøre dig færdig, for der er virkelig dømt Call Of Duty i min blære nu..." Det ville da være sødt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce