Det siger dit skæg om dig
Skægget kan afgøre, om du er rocker eller bare en uskyldig hipster. Her er 12 skæg-typer
Hvem er du?
Det kan godt være, at du ikke selv tænker over det, men det gør alle andre, når de glor på dig. Skægget siger nemlig meget om en mand,og derfor har vi samlet 12 forskellige skægtyper, så du kan se, hvad de betyder.
På næste side begynder vi med hagestriben.
Hagestribe
Sådan ser det ud: Hagestriben er den tynde version af et fuldt hageskæg. Det løber i en linje fra bakkenbarterne nedad kæberne.
Det fortæller skægget om dig: Du vil gerne vise omverdenen, at du sagtens kan få et fuldskæg, hvis du lader det gro, men du har selv valgt at holde det kort. Hvis du nogensinde fik bakset en tidsmaskine sammen, ville du rejse til 90´erne, der iøvrigt også er samme årti, som du har købt din enorme samling af dance-musik.
Cirkelskæg
Sådan ser det ud: Cirkelskægget er et overskæg, der er forbundet med et hageskæg. Det bliver ofte forvekslet med et gedebukkeskæg, der kun består af skæg på hagen.
Det fortæller skægget om dig: Du vil gerne have skæg, men du tøver med at springe helt ud i det. Derfor vælger du mellemløsnngen, hvilket du sikkert også gør i mange af livets andre valg. Eller også er du bare en syg nynazist, der har lyst til at smadre alle ikke-hvide i nærheden.
Fuldt hageskæg
Sådan ser det ud: Det fulde hageskæg minder meget om et fuldskæg, men overskægget og de øverste hagehår er fjernet.
Det fortæller skægget om dig: Du hygger dig med at køre råddent i hestevognen, og ellers hygger du dig ude på landet med dine 17 fætre. Der er en grund til, at det også bliver kaldt et Amish-skæg.
Eftermiddagsskæg
Sådan ser det ud: Eftermiddagsskægget er de stubbe, der pibler frem sidst på dagen. Hvis du ikke får så meget skæg, kan der gå nogle dage.
Det fortæller skægget om dig: Enten har du bare en eksplosiv skægvækst, eller også har det taget dig nogle dage at gro stubbene. I sidste tilfælde kan det betyde, at du er doven, eller også er du hoppet med på bølgen af artikler i kvinde-magasiner, der fortæller, at mænd med skægstubbe er sexede. Det betyder, at du gerne vil signalere, at du er en satans karl, der ikke går op i sit udseende - men det gør du.
Fu Manchu
Sådan ser det ud: Fu Manchu er opkaldt efter en fiktiv kinesisk karakter fra forfatteren Sax Rohmers bøger. Det består af et overskæg, der vokser nedenfor kæbelinjen.
Det fortæller skægget om dig: Du er en vaskeægte kampsports-motherfucker, der kan lammetæve selv Chuck Norris. Men den køber folk nok alligevel ikke, så de går i stedet ud fra, at du bare er en wannabe hipster, der har en samling af briller uden glas derhjemme i alle regnbuens farver.
Gedebukkeskæg
Sådan ser det ud: Gedebukkeskægget er et hageskæg, der ligner ansigtshåret på en ged.
Det fortæller skægget om dig: Du er kun i stand til at få skæg på hagen, så det udnytter du til fulde. På den måde får du også gemt din svagt definerede hage eller dobbelthage væk, og du føler, at skægget får dig til at se mere voksen ud.
Hesteskoen
Sådan ser det ud: Et hesteskoskæg er et tykt overskæg, der vender vender ned forbi munden.
Det fortæller skægget om dig: Du vil virkeligt gerne have folk til at tro, at du er en rå stodder. Du er med i en motorcykelklub eller også ejer du bare en motorcykel, som kun får lov til at køre, når solen skinner. Skægget betyder meget for dig, og dit behov for at fremhæve maskuliniteten kunne godt tyde på en eller anden form for overkompensering.
Hvalrosskæg
Sådan ser det ud: Hvalrosskægget er et tykt overskæg.
Det fortæller skægget om dig: Du er politibetjent. Eller også er du vild med at køre rundt i lirede slæder og samle piger op, der er alt for unge til dig. Men under alle omstændigheder insisterer du på at gå med en form for guldsmykke, og under ingen omstændigheder vil du spise en softice. Den skal ikke fucke med dit stash.
Kindskæg
Sådan ser det ud: Kindskæg er en udvidet form for bakkenbarter med fylde.
Det fortæller skægget om dig: Du vil gerne have et skæg. Nu vil du ikke have et skæg. Nu vil du pludselig gerne have et skæg. Du kan ikke rigtigt beslutte dig, og så endte det bare med et par ordentlige bakkenbarter. Eller også er du bare helt vild med Elvis Presley.
Soul patch
Sådan ser det ud: Soul patch er en lille samling hår mellem hagen og underlæben.
Det fortæller skægget om dig: Du føler dig en smule mystisk, men også lidt følsom. Og du vil gerne have folk til at opfatte dig som utroligt cool og tilbagelænet, men allerede det, at du har stylet dit skæg til en soul patch, viser hvor meget du prøver alt for meget.
Tyndt overskæg
Sådan ser det ud: Det tynde overskæg er, som navnet også antyder, en tynd stribe af hår over overlæben.
Det fortæller skægget om dig: Du er gammel og drømmer dig tilbage til 1950´erne, da der ikke fandte irriterende mobiltelefoner eller porno på internettet. Eller også er du bare en fesen hipster.
Van Dyck
Sådan ser det ud: Van Dyck skægget er opkaldt efter kunstneren Anthony van Dyck, der levede i 1600-tallet. Det består af et spidst gedeskæg med et overskæg.
Det fortæller skægget om dig: Du betragter dig selv som kunstner, selvom du rent faktisk aldrig har lavet noget, der kan kaldes kunst. Du vil gerne skille dig ud fra mængden uden at gøre det alt for meget, så folk pludselig lægger mærke til dig.