Magasinet M!

Din foretrukne guide: Sådan skider du på en bytur

Det kan være et mareridt af de helt store, men der findes nogle gode tips, der kan hjælpe dig på vej.

Du kan ikke løbe fra, at det er ualmindelig lækkert at sætte ballerne nedover porcelænstronen, efter du har lige konsumeret en 90 kroners-burgermenu fra det lokale pizzeria. Følelsen af at kunne give slip på det, som tidligere var en eksotisk smagsoplevelse, men nu er forvandlet til et ubehageligt, mørkt, glødende monster, betegnes af mange som den ypperste form for nydelse.

Der er bare et problem: Du skider aldrig ligeså godt ude, som du gør derhjemme.

Og især ikke, hvis du er omgivet af langhårede skønheder, der ikke skal dufte til dine maskuline efterladenskaber. Og maskulin er du jo selvfølgelig, hver evigt eneste gang du bevæger dig ud i nattelivet.

Men mediet Vice har samlet et par fifs, der gerne skulle gøre situationen en smule nemmere at håndtere. 

Når du skal, så skal du

Klokken er lidt over 3 om natten. Du danser på livet løs til "Shake It Off" med Taylor Swift, mens damerne undrer sig over, hvor du dog har stjålet de 'dansemoves' henne. Sekundet efter du har placeret din 'popo' på det spejlblanke læder i sofaen, finder du dog ud af, at du skal skide. Sådan rigtig skide.

Nu står du så fanget ude på toilettet i så store mængder af sjatpis og overskydende toiletvand, at dine hurtig-knepper-sko af blankt poleret krokodilleskind selvfølgelig er blevet gennemblødt. Derudover kæmper du fælt med stanken af pis og 'alkobæ'.

Da det endelig bliver din tur, klemmer du dig ind i båsen for selvfølgelig at finde ud af, at låsen ikke virker. Hvorfor skulle den dog også det? Du bliver derfor nødt til at vise dig fra din gymnastiske side. Med den ene fod på døren og den anden på bagerste væg, sidder du nærmest i spagat henover tronen. Nu er det så bare at trykke til. Brug al din energi, åbn op og så afsted med dig.

Acceptér, at du skal skide

Det er ikke os alle, der har det dårligt med at skide på byturen. Blandt mine kammerater findes der en enkelt, der med stolthed i stemmen kan fortælle, at han har skidt på hver eneste bytur, han har været på. Porcelænstronen i nattelivet er hans domæne.

Velvidende at han ejer stedet, er der ingen nervøsitet at spore. Derfor kan du også sagtens finde vej ud på dansegulvet igen. Du er trods alt lige blevet to kilo lettere. 

ANNONCE
iStock - Din foretrukne guide: Sådan skider du på en bytur iStock

Aldrig i bukserne eller på gulvet

Hvis du kan mærke, den presser lidt på - altså pølsen - så hold for guds skyld igen med alkoholen. Bliver du alt for fuld, har du pludselig svært ved at holde det inde. Det måtte en fyr fra England indse for et par år tilbage. Det gik helt galt for den kære gut, da han endte med at skide midt på dansegulvet, hvilket helt sikkert ikke har givet ham lov til at slikke dameben samme aften.

Det gør ikke noget at tænke fremad

Du må meget gerne forberede dig på bedst mulig vis. Det ved du jo godt, hvis du er en solid byturskonge. En flaske vand eller to ved natbordet og en cola i køleskabet til dagen efter er altid en god idé. Men så ved du også, at det, du propper dig med i løbet af dagen, har noget at sige for din afføring. Hvis du derfor tyrer syv-otte stifter med dyremotiv og tre frysepizzaer ned, opfører din mave sig som om en kvindelig navngivet tyfon.

Du kan derfor vælge, om du skal dele en salat og en sjat postevand, og derved undgå en tur på tønden midt på aftenen, eller om du skal tage fuldt ejerskab over dit tempel af en krop og fyre den ene efter den anden alkoholiske substans i svælget.

3- eller 4-lags?

Husk lige at kontrollere, at der som minimum sidder én toiletrulle på sin plads. Det gælder faktisk ikke kun på byturen, men også alle andre steder. Der findes intet mere uheldigt end at skulle kappe 'Store Lars' over i to, for så at trække i de hvide underhyler igen.

Husker du ikke det, er du på 'skideren'.

Kør lige hænderne over med en omgang vand

Og ikke det fra pissoiret! Det kan godt være, at vi lever i en verden, hvor vi slikker hinanden i numsen, men der er stadig nogle, der brokker sig over dobbelt-dyp i salatmayonnaisen. Så du er selvfølgelig ikke en gris? 

God skide... øh, vi mener bytur!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce