© Instagram

En-armet pige har måske den bedste Tinder-biografi. Nogensinde!

Selvironi og en god portion humor vinder altid.

26. august 2017 af Anders W. Vorup


Hvis du troede, at dit Tinder-game var på højeste niveau, kan du godt tro om igen. Du er netop blevet slået. Af en pige. Hun hedder Lauren. Hun er 21 år, bor i San Diego og kan med garanti lære dig en del om livet.

Lauren mistede armen i en knallertulykke efter at have ramt et skilt.

- Jeg kørte rimelig stærkt på en knallert og mistede kontrollen. Jeg fløj af med høj hastighed og ramte et skilt. Det skar min arm af. Jeg var ved bevidsthed hele vejen igennem, fortæller hun til Buzzfeed News.

Heldigvis for Lauren kom en politimand hende hurtigt til hjælp.

Siden da har hun levet uden sin venstre arm, hvilket må have været et hårdt slag som 19-årig. Men med masser af selvironi og et voksende positivt perspektiv har Lauren alligevel formået at få det bedste ud af det.

Hun er endda selv begyndt at lave jokes med det. 


- Jeg har aldrig rigtig gemt det af vejen, hvilket ikke ses ret ofte. Flere, der også har manglet arme eller ben, har skrevet til mig, at det har været rigtig hjælpsomt for dem.

Lauren har tacklet situationen så godt, at det heller ikke har stoppet hende på dating-fronten. Faktisk har hun nok den bedste Tinder-profil nogensinde.

Hun skriver blandt andet, at hun er ’arms dealer’ og "the best catch on Tinder", ligesom hun giver sig selv karakter inden for diverse kategorier - fx 'ansigt: 10/10', 'krop: 9/10' og 'arme: 1/2'. Hold kæft, hvor er du charmerende og sjov, Lauren - dig ville vi gerne date. Herunder kan du se et screendump af Laurens Tinder-profil.

- Folk skriver altid noget i stil med: "Jeg har det dårligt med at grine". Men det gør ingenting, for det er jo derfor, jeg skriver det.

Vi tager virkelig hatten af for Lauren. Det kræver sin man... øh, kvinde at kunne komme ovenpå efter sådan en ulykke. Fantastisk!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste