Estonias forlis - Den nat, hvor 852 mennesker omkom i Østersøen

27. september 1994 er lige blevet til 28. september, og klokken nærmer sig 1 om natten. Der er kraftig vind på Østersøen - 15-20 sekundmeter - og bølgerne er op til seks meter høje. Det er med andre ord dårligt vejr, men ikke værre end at alle færger i fast rutefart over Østersøen sejler som planlagt.

En af dem er passagerfærgen Estonia, der er på vej fra Tallinn i Estland med planlagt ankomst i Stockholm, Sverige næste morgen kl. 9.30. Så langt når færgen imidlertid aldrig. Af de 989 mennesker, der er ombord på Estonia kommer kun 137 af dem til at sætte deres ben på landjorden igen.

Sejlede i for høj fart 

Selv om vejret har været hårdt siden afgangen fra Estland først på aftenen, holder kaptajnen farten på omkring 17 knob, hvilket er temmelig hurtigt i høj sø.

Færgen er kommet for sent fra havn, og han forsøger at indhente forsinkelsen. Estonia brager frem, vælter ned i bølgedale og tordner over bølgetoppe på en måde, der får skibet til at gynge ganske voldsomt. Mange passagerer bliver søsyge, og de fleste passagerer er gået til køjs før midnat.

Nogle af dem bliver imidlertid vækket klokken 00.55, da der lyder et dumpt metallisk brag fra skibets bov. På broen hører man også lyden, men besætningen nøjes med at tjekke indikatorerne for bovporten og bovvisiret.Instrumenterne viser, at der ikke er tegn på problemer.

De næste minutter hører flere passagerer og besætningsmedlemmer igen brag fra skibets bagende, og omtrent 01.15 indtræffer ulykken. Estonias bovport rammes af en voldsom bølge og åbner sig. Bildækket, som normalt er tre meter over vandlinjen bliver på kort tid fyldt med vand.

En fatal beslutning

Efter alt at dømme er ingen besætningsmedlemmer klar over katastrofens fulde omfang på dette tidspunkt. Bovporten er ikke direkte synlig fra kommandobroen, der er placeret forskudt og fem dæk højere.

Til gengæld bliver man meget hurtigt klar over, at et eller andet er helt galt, da Estonia begynder at krænge voldsomt mod styrbord.

Kaptajnen tager en skæbnesvanger beslutning: Han forsøger at udnytte bølgerne og vinden til at komme på ret køl igen ved at foretage en kraftig vending.

Det ville normalt være en god idé og helt på linje med god sømandspraksis i høj sø. Men fordi færgen allerede har taget enorme mængder vand ind, får centrifugalkraften skibet til at krænge endnu mere.

Folk, der sidder i baren på femte dæk og får sig en godnatdrink kan pludselig se direkte ud i havet fra vinduerne.

Altødelæggende kaos

Klokken 01.20 lyder en svag stemme over højtalerne: "Häire, häire, laeval on häire". Det er estisk for "Alarm, alarm, der er alarm på skibet!".

Kun en tredjedel af passagererne er fra Estland, men alle ombord har alligevel for længst fattet, at noget er helt galt.

I løbet af de næste ti minutter lægger den 15.000 tons tunge færge sig ned på siden i en vinkel på 90 grader, og adskillige passagerer er allerede døde.

I natklubben på femte dæk river baren sig løs, og der er splintret glas overalt. Et andet sted ombord bliver flere passagerer mast ihjel, da en række spilleautomater pludselig vælter gennem lokalet.

På kahytsdækkene kæmper de panikslagne passagerer for at komme ud, men på grund af færgens voldsomme hældning er kahytsdøre forvandlet til faldlemme, og gulvtæpperne er drivvåde og glatte, så det er næsten umuligt at klatre opad.

Og når passagererne først til trapperne, gør hældningen skibets indre til en forvirrende, vinduesløs labyrint.

Mayday

Først klokken 01.22 - næsten en halv time efter de første tegn på, at færgen er i nød - kalder besætningen mayday over radioen.

To navigationsofficerer får kontakt med besætningerne på færgerne Silja Europa og Mariella, men strømmen på kommandobroen er på det tidspunkt gået, så navigationsofficererne kan ikke se Estonias præcise position.

Seks minutter senere finder navigationsofficeren ombord på Estonia, Andres Tammes, dog på en eller anden måde frem til færgens position og får oplysningen givet videre.

På det tidspunkt stiger dødstallet minut for minut.

Jungleloven hersker

Passagererne kæmper for at komme op på de øverste dæk. Urmennesket træder frem i de fleste.

En af de danske overlevende fortæller, at han på vej op mod dækket får direkte øjenkontakt med en ung pige, der ligger fastklemt under et stålskab.

Hendes øjne bønfalder om hjælp, men han har kun tanke for én ting: At redde sig selv, så han kan gense sin familie. Han undlader at hjælpe pigen.

Oppe på dækket hersker jungleloven også. En svensk overlevende fortæller, at folk slår medpassagerer bevidstløse for at få deres redningsveste. Der er kaos overalt.

Folk kastede sig i havet

Selv om stormen hyler, er det ikke nok til at overdøve skrigene fra folk under dækket, der kæmper for at komme ud. Ud af næsten 1.000 mennesker ombord lykkes det for 250, måske 300 at kæmpe sig op på dækket.

Men det er langtfra ensbetydende med, at de overlever. I princippet er der redningsbåde til 2.000 mennesker, men flere af dem er defekte og andre er blevet smadret, da skibet lægger sig på siden.

Flere passagerer går i panik og kaster sig ud fra dækket. Enten rammer de skroget og bliver såret eller slået ihjel, eller også lander de i den iskolde Østersø til en uvis skæbne.

Den langsommelige hjælp

Klokken 01.50 forsvinder MS Estonia fra radaren. Den 157 meter lange færge, Estlands største skib og landets stolthed, forsvinder under vandoverfladen.

Et par hundrede overlevende er i vandet - i redningsbåde eller klamrende sig til vraggods. Men hjælpen er stadig langt væk. I alt fem færger har nu kurs mod ulykkesstedet, ligesom helikoptere er på vej fra både Sverige og Finland.

Men først klokken 02.12 - næsten en time efter, at besætningen på MS Estonia har kaldt mayday - når den første hjælp frem.

Drastisk manøvre reddede formentlig menneskeliv

Den finske cruisefærge Marinella er først fremme og sætter redningsflåder i vandet. Klokken 03.05 når den første redningshelikopter frem.

Det er oprindeligt meningen, at de skal redde folk op fra havet og så flyve dem til land, men piloterne fra to helikoptere fra den finske kystvagt beslutter at lande på de ankomne færger i stedet, selv om det er risikabelt.Det redder formentlig en række menneskeliv.

Klokken 9.00 om morgenen reddes de sidste overlevende på af vandet. På det tidspunkt har de befundet sig i 10-11 grader koldt vand i over syv timer.

Da MS Estonia forlod Estland på sin sidste rejse var der 989 mennesker ombord. Kun 137 overlever, mens 852 mennesker - heriblandt fem fra Danmark - mister livet.

Langt de fleste dør ombord på færgen, mens resten drukner eller fryser ihjel i det iskolde vand. De overlevende er primært fysisk stærke unge mænd. Kun 17 personer over 55 år overlever. Der er ingen børn under 12, der overlever.

Var det russernes skyld?

Efter Estonias forlis dukkede adskillige konspirationsteorier op.

Kritikere af de officielle forklaringer om forliset hæftede sig især ved, at det ikke burde være muligt, at bølger alene kunne flå bovporten af, og at Estonia sank bemærkelsesværdigt hurtigt efter at have begyndt at tage vand ind.

I en tysk dokumentarfilm for Spiegel TV hævdes det, at den russiske efterretningstjeneste havde udfærdiget en rapport, der sandsynliggjorde, at afhoppere fra den russiske hær havde smuglet det ekstremt værdifulde grundstof Osmium ombord på færgen.

Da de frygtede, at nogen havde sladret om deres operation, åbnede de porten til bildækket og smed smuglergodset i havet, inden de stak af i en redningsflåde.

Den forklaring blev angiveligt underbygget af en svensk tekniker, der var ombord på færgen og svor, at han havde hørt lyden af hydrauliske motorer (som dem, der hæver og sænker bovporten) kort før forliset.

Flere teorier i spil

En anden forklaring er, at der blev sprængt hul i Estonias skrog. Flere passagerer har afgivet vidneforklaring om, at der lød to brag, der mindede om eksplosioner, umiddelbart inden færgen krængede om på siden.

Et tysk tv-hold dykkede oven i købet ned på Østersøens bund og fandt Estonia - og noget, der grangiveligt lignede et hul efter en eksplosion i skibets bagerste del.

Den officielle havarikommision - og herefter to uafhængige undersøgelser fra henholdsvis et tysk og svensk konsortium - havde dog en mindre dramatisk forklaring.

Forliset skyldtes alene den ødelagte bovport, at de høje bølger havde oversvømmet bildækket, hvorefter vand var trængt ind i luftkanalerne og tippet færgen - og ikke mindst kaptajnens skæbnesvangre beslutning om at vende færgen, der efter al sandsynlighed fremskyndede katastrofen.

Begravet på havets bund

Det var konspirationsteoretikerne selvfølgelig ikke tilfredse med, og en række mennesker - heriblandt en del overlevende - kæmper stadig for at få endnu en undersøgelse af forliset.

Det bliver dog svært at få flere svar fra Østersøens bund.

I 1998 besluttede den svenske regering ikke at bjærge Estonia. Dødsfærgen blev i stedet begravet under mange tusinde tons sand for at sikre gravfreden.