Fodboldspiller bukker hovedet: Penis dukker frem og går viralt

Mindblowing!

14. september 2017 af Jakob Flarup

For undertegnede kniber det med fordums styrke, hvad angår hårpragten. Det, der engang var mit kæreste eje, er nu reduceret til en sølle omgang gammelmands-frisure, der er tyndere end de fleste supermodeller. Men jeg har min kat og mit nye hus, så alt skal nok gå.

For fodboldspilleren Goran Pandevs vedkommende, så er jeg også sikker på, at han klarer sig fint, når han engang går på pension. Han har jo penge. Men da jeg i søndags så hans hårpragt i en random Serie A-kamp mellem Udinese og Genoa, strømmede der en varme igennem min krop. En varme, fordi at jeg blev bekræftet i, at det står slemmere til med håret hos andre end mig.

Makedoneren Goran Pandev, der til dagligt slår sine folder i Genoa som angriber, blev i slutningen af første halvleg skiftet ud som følge af taktiske årsager, da Genoa netop havde fået et rødt kort. På vej ud dukker han hovedet for kameraet, og hvad toner frem på skærmen? En penisform. Ja, du hørte rigtigt. Hans skaldede pletter i hovedbunden dannede det, der lignede en penis. Og selvfølgelig var jeg ikke den eneste, der så det. Nej, pludselig var billedet af Pandevs penishår overalt på nettet.

Det er ikke første gang, at hår i en fodboldkamp går viralt i år. Tilbage i februar meddelte en af Englands bedste dommere, Mark Clattenburg, at han ville tage til Saudi Arabien for at dømme, hvor han vil tjene godt fire millioner kroner om året. I juni havde han så dommertjansen i en venskabskamp mellem Australien og Brasilien i Melbourne. Og Clattenburg, der ellers er kendt for at have en ret fin hårpragt, så nu sådan her ud:


Hold kæft, hvor vi elsker de sociale medier.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste