Magasinet M!

Forsidepige smager på morgenurin

Eller det kaldte den tredobbelte forsidepige Tanya Larsen i hvert fald én af de seks lunkne festivalpilsnere, vi har blindtestet. Se hvilken her!

Forsidepige smager på morgenurin
Harboe Pilsner

Indhold: 33 cl.

Alkohol: 4,6 %

Pris: 2,30 kr. i Netto

"Jeg håber ikke, at du har taget Harboe med. Dem har jeg lige prøvet på Northside, og der måtte jeg give op," sagde Tanya, der da heller havde pæne ord at sige om den - for hende - ukendte øl, da hun nappede den første slurk: "Den er faktisk vildt dårlig. Den smager lidt af sur sok." Jakob var enig: "Gaggometeret er oppe i det røde felt. Hjælp!!" De to resterende testere var heller ikke begejstrede. Anders sagde: "Det er en mærkelig metalsmag, men den er ikke lige så slem som nummer to (Dansk Pilsner)."

2 stjerner

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Dansk Pilsner

Indhold: 50 cl.

Alkohol: 4,6 %

Pris: 5,30 kr. i Fakta

"Den ligner morgenurin, den lugter af morgenurin og den smager af morgenurin og ja, bare føj," lød det fra den yndige ekspert, der absolut ikke var imponeret over den danske pils. "Den her giver mig gaggeren på," sagde journalisten Jakob fra Randers. Sådan snakker de vist derovre, når de vil give udtryk for, at noget er lettere kvalmefremkaldende. Lugten var kvalm af humle og smagen gennemsyret af en bitterhed, der bestemt ikke gør sig godt, når man skal skylle lunkne pilsnere ned.

1 stjerne

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Carlsberg Pilsner

Indhold: 33 cl.

Alkohol: 4,6 %

Pris: 4,00 kr. i REMA 1000

"Den har også den gyldne morgenurin-farve, men til gengæld smager den faktisk ret godt. Den er også lidt doven i det, så den er nemmere at drikke mange af," sagde Tanya, der blev bakket op af journalisten Madas: "Det er faktisk en rigtig fin smag, men jeg tror den er bedre at drikke helt kølig." Jakob mente, at den første mundfuld var fin, men at han ville sprænge gag-o-meteret, når han havde drukket fem, så som festivaløl er den ikke helt i top.

4 stjerner

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Royal Pilsner (VINDER)

Indhold: 33 cl.

Alkohol: 4,6 %

Pris: 5,00 kr. i REMA 1000

"Den er lidt doven, men den er nem at drikke," sagde Tanya straks efter den første slurk. Og den knap så humleelskende journalist, Anders, var helt på bølgelængde: "Ja, den smager faktisk ikke af så meget." Efter den anden slurk var Tanya helt oppe at ringe: "Det er den perfekte festivalpilsner. God at komme i gang på om morgenen og uden eftersmag. Den er faktisk ganske god, når den er lunken." En genial festivalpilsner, der faktisk smager ganske fornuftigt, selv om den ikke bliver serveret ved køleskabstemperatur.

5 stjerner

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Heineken

Indhold: 33 cl.

Alkohol: 5 %

Pris: 3,50 kr. i SuperBrugsen

Det hollandske indslag delte vandene og scorede karakterer fra to til seks. "Der er virkelig en god balance mellem bitterhed og sødme. Den er også lidt friskere på grund af mere kulsyre," sagde den selvudnævnte ølekspert Mads, der dog kun fik opbakning fra journalisten Jakob. Tanya lå lige i midten: "Den skal man ikke byde tøserne, hvis man vil drikke dem stive. Den er lidt for bitter, men den er egentlig okay." Journalisten Anders lå i den lave ende, men han er heller ikke så glad for øl, der smager af noget.

4 stjerner

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Grøn Tuborg

Indhold: 33 cl.

Alkohol: 4,6 %

Pris: 4,00 kr. i REMA 1000

Der var knald på smagen, da den håndvarme Tuborg ramte ganerne: "Puh, den smager næsten af for meget. Det er altså ikke behageligt, når den er så varm," sagde Tanya, der ikke havde nogen ide om, at det var hendes yndlingsøl, hun kom til at nedgøre. Efter den anden mundfuld trak hun dog også lidt i land igen. "Jeg synes faktisk, at det er fint, at den smager af lidt mere," sagde journalisten Mads, der fik opbakning af kollegaen Jakob: "Den giver mig ikke brækfornemmelser, og det får jeg ellers hurtigt af lunkne øl."

4 stjerner

ANNONCE
Forsidepige smager på morgenurin
Eksperten: Tanya Larsen

Der var ingen tvivl om, hvem der skulle hjælpe os med at finde den bedste lunkne pilsner til festivalerne. Forsidepigen Tanya Larsen er en - meget smuk - hund efter øl, og så kender vi ingen, der går så meget på festival. Hun har allerede været på Northside, Southside og til Distortion. Og snart smutter hun til Roskilde. 

Alder: 28 år

Bopæl: København, men oprindeligt fra Aalborg

Kendt fra: Forsiden af M!104 efter hun vandt Forsidejagten 2006. Siden fik hun også en forside på M!116 og M!135

Øl- og festivalerfaring: "Jeg er en rigtig ølpige, der også har stor erfaring med at gå på festival. I år starter jeg på Roskilde, og så skal jeg på mange flere festivaler hen over sommeren."

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce