Magasinet M!

Klumme: 3 desperate overlevelsestips til julehygge

Her en guide til, hvordan du med lidt held kan opna? den sagnomspundne hygge - ma?ske endda med svigerfamilien.

Klumme: 3 desperate overlevelsestips til julehygge

Du vader ind ad døren lige i tide til at høre din søde kæreste sige: 

- "Jo... Jamen det kan vi da godt. Det lyder hyggeligt". 

Straks forvrænges dit ansigt til en panikslagen, afmægtige grimasse, og febrilsk søger du efter en undskyldning for ikke at kunne komme, indtil hun siger: 

- "Ja, vi kommer lige en halv time før, det kan han hurtigt klare."

Som en mand pa? vej mod den elektriske stol accepterer du med en klump i maven, at det endnu engang er din opgave at fikse ha?ndsvinget pa? din svigermors oldgamle computer. Hverken ta?rer eller tømmermænd kan redde dig her, kammerat.

Familie er, pa? den ma?de lidt ligesom tis pa? fingrene; lidt opad bakke, hvis det er din egen, og umenneskeligt nederen hvis det er en andens. Derfor er det her en guide til, hvordan du med lidt held kan opna? den sagnomspundne hygge, selv med andre mennesker end dine normale hyggeleverandører - og ma?ske endda med svigerfamilien. 

Selvom det er ærgerligt at indrømme, man hyggede sig, na?r man havde sat sig pa? tværs som et utilfreds, 8-a?rigt curlingbarn, er det vigtigt at huske pa? en vigtig detalje - man kan ikke fortryde hygge!

Især omkring jul skal man have styr pa? sin angrebsvinkel. Her øges frekvensen for familie-besøgene til langt over de normale to fødselsdage om ma?neden - for ja, alle medlemmer af svigerfamilier har jo fødselsdag ligesa? ofte som Føtex.

Sådan øger du chancen for hygge

Hygge kræver en form for afslappet tilfredshed. Som na?r man slapper af efter god aftensmad, og TV2 viser en god film. Lidt kedeligt, ma?ske, men rart. Derudover kan tre faktorer forbedre dine chancer:

1: Opsøg de hyggelige mennesker.
2: Husk gerne lortevejr, imens du selv har det varmt.
3: Det ga?r ekstra stærkt med lidt rødvin i glasset, og god, tung mad i maven.

Der er ingen garantier for succes, men man kan gøre meget for at opna? den myteomspundne hygge. Det vigtigste er dog at man lige sænker paraderne og falder i snak med nogen. 

Her er eksempelvis a?bningsreplikker om gældende vejrforhold helt uforlignelige. Bare du husker at slappe af, gerne er lidt (for) mæt, og holder et glas vin i nærheden. Hvis vejret tilfældigvis skulle være vanvidsinspirerende, depressivt kedeligt, og du trods alt sidder i en varm stue, forbedres chancerne markant.

Hæng lige pa?... Er det egentlig ikke præcis det der forega?r i julen?

Det er sa? ærgerligt at vælge at være sur pa? situationen, for julen, ligesom død og skattefar, kommer til os alle. Nyd i stedet dine madtømmermænd, glem forbrugsfesten lidt, og lad din samfundskritiske begavethed vente, til Farmor og Farfar er taget hjem. Det kommer du ikke til at fortryde.

Glædelig jul, dit bitre spektakel! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce