Kvindelig middelalderkæmper: Tohåndsøksen er et sexet våben

I slutningen af april fulgte M! i metalhælene på det danske landshold i middelalderkamp, der deltog ved VM i Polen. Her fik vi os en fræk snak med den eneste kvindelige, danske kæmper, Satine von Gersdorff, der både fortalte om våben og drømmeridderen.

13. juni 2015 af Anders Berg Johannsen

Svingende sværd, brutale økser og tunge trykspark er ikke kun for mænd i rustninger. 27-årige Satine von Gersdorff er den eneste kvinde på det danske landshold i middelalderkamp, og hun elsker at gå til ridderstålet, når hun slår visiret ned foran sit smalle ansigt.

Faktisk er hun så vild med den brutale kampsport, at hun var villig til at svare på en masse spørgsmål, da M! fulgte hende og holdkammeraterne ved VM i Polen i slutningen af april og begyndelsen af maj.

Hør og se hende tale om drømmeridderen, sexede våben og brutal kamp i interviewet her:

Vi fik også en længere snak med seje Satine væk fra kameraet. Den kan du læse her: 

Hej Satine! Er du klar på en masse ridderspørgsmål?
Ja, selvfølgelig. Du spørger bare løs.

Hvad er det fedeste ved at være middelalderkæmper?
I det øjeblik, jeg får et slag eller uddeler et, får jeg et kæmpesmil, nogle gange grineflip, fordi det er sjovt. Jeg ved, det lyder sindssygt. Som pige skal man normalt opføre sig ordentligt - modsat drengene - men når man så endelig får lov at slås, kan man godt forstå, hvorfor det er sjovt, og hvorfor drengene gør det. Man bliver helt adrenalinhøj.

Møder du mandschauvinisme i din sport?
Nej, det synes jeg ikke. Men da jeg som pige kom ind i sporten, tog det noget tid for drengene at tø op. For mente jeg nu det her alvorligt? Det er et miljø, hvor man skal gøre sig fortjent til sin respekt – både som pige og som kæmper. I det øjeblik du som pige taler om, at du vil i rustning, vil de gerne se det, før de tror det.

Hvordan er det at være kvinde i en så forholdsvis mandsdomineret sport?
Når jeg skal spare med drengene, så er der nogen, der er bange for at slå til mig. I begyndelsen tjattede de til mig, fordi de troede, jeg ville gå i stykker, og det var da lidt irriterende. For jeg er ikke bange for at komme til skade. Jeg skal kunne mærke det, og jeg skal straffes, når jeg laver fejl, ellers lærer jeg det ikke.

Hvordan begyndte du til middelalder kamp?
Min kæreste fik mig ind i det for et par år siden. Han tog mig med til nogle træninger, og der var jeg ved at få et hjerteanfald og tænkte ‘det var løgn’. Men jeg overvandt det første chok og tænkte, det var fedt.

Har du nogensinde scoret på at sige, at du går til middelalderkamp?
Jeg har jo min kæreste, som allerede dyrkede det her, inden jeg mødte ham. Enten synes drengene, det er fjollet, eller også synes de, det er skræmmende. Mange mænd synes nok, det er for maskulint, med mindre de selv kæmper.

Hvor mange timer om ugen bruger du på det her?
Jeg bruger to tre timer om dagen på det. Og så er der hele weekender, hvor vi træner i op til otte timer hver dag. Styrketræning, reparation af rustning og kamptræning og turneringer tager meget af min tid.

Hvad er det fedeste våben?
Det må være en falchion. En type sværd, som har en tap ude i spidsen og er lidt bredere end et almindeligt ethåndssværd, og det gør det mere brutalt. Det er lækkert på den makabre måde, fordi det er tungt og slår hårdt. Den onde ville bruge det våben, fordi den er mere modbydelig end det gængse sværd, der er mere elegant og ridderagtigt.

Hvad laver du, når du ikke svinger sværd og økser?
Så går jeg på universitetet i Århus. Der læser jeg en kandidat i engelsk. Jeg har altid være bognørd og læste Harry Potter og Ringenes Herre på engelsk, da jeg var mindre, så det var et naturligt valg for mig. I mit speciale vil jeg undersøge, hvorfor der er så meget fiktion, der handler om vold og død.

Hvis du var en Game of Thrones-karakter, hvem var du så?
Aria. Ingen tvivl! Hun er jo den lille Stark-pige. Meget tidligt melder hun ud, at det der med at være pige og danse i kjoler lader hun sin søster om. Hun vil meget hellere i rustning og slås med sværd som en mand. Sådan er det også lidt med mig.

Hvad siger folk til at du går til middelalderkamp?
Som regel kigger de lidt overbærende eller smiler, hvis de ikke kender mig. Og de spørger, om det er sådan noget rollespil. Min familie er lidt bange for at jeg kommer til skade. Min mor boksede i sin ungdom, så hun prøver bestemt ikke at stoppe mig, men hun synes da, det kunne være federe.

Hvad er den vildeste skade du har fået i kamp?
Jeg har selv fået en masse blå mærker som det vildeste, fordi våbnene er tunge. Men en gang så jeg en kæmper, hvis finger eksploderede, fordi huden ikke kunne håndtere trykket fra et økseslag. Han fik 27 sting, men fingeren brækkede heldigvis ikke.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste