Nu skal der filmes porno i det ydre rum

Snart bliver det muligt at overvære et vægtløst cumshot uden for Jordens stratosfære. Det er i hvert fald det, hjemmesiden Pornhub.com håber på med et nyoprettet crowdfunding-projekt. Det bliver med garanti astronaughty.

11. juni 2015 af Jakob Flarup

Porno bliver taget til et helt nyt niveau med et spritnyt crowdfunding-projekt, som hjemmesiden Pornhub.com står bag. Projektet skal samle små 20 millioner kroner ind, som skal bruges på at sende et par pornoastronauter lidt over 100 km ud i rummet. Et beløb, som Pornhub's vicepræsident, Corey Price, håber på at opnå over de næste 60 dage på hjemmesiden indiegogo.com.

“Hvis alt går vel, kommer programmet til at bestå af et halvt års rumrejse-oplæring til vores crew, sådan at de er helt klar til den krævende tur,” siger Price til Huffington Post.

De heldige pornostjerner er Eva Lovia og Johnny Sins. Og Lovia er meget begejstret for projektet.

“Bare det at kunne sige, at man har gjort det, er det hele værd. Vi ved ikke, om der er nogle astronauter, der har haft sex I rummet før, så vi bliver de første til offentligt kendt at gøre det” siger Lovia.

Planen er, at pornoscenen skal have det hele med – fra rumfartøjet letter, til manden kommer – ideelt set inden for et mindre tidsrum, hvor astronauterne er vægtløse.

Pornhub er eftersigende i dialog med flere forskellige private rumrejsebureauer. Hvis alt går vel, er det dog blot starten på en ret besværlig proces ifølge flere rumeksperter.

“Sex er meget svært at have uden tyngdekraft, fordi du ingen trækkraft har, og du bliver ved med at ramle ind i væggen,” sagde biolog ved University of Massachusetts Medical School, Athena Andreadis, til Space.com I 2011.

“Tænk lige over det igen. Der er ingen friktion og modstand,” sagde hun.

Den udmelding afskrækker dog ikke Lovia, der blot tror, at hun får lyst til at prøve yderligere grænser af, hvis pornorumrejsen bliver en succes.

“Jeg tænker på at have sex langt under havets overflade”, siger Lovia.

Så helt ærligt, drenge. Knap bukserne op igen, og skynd dig at donere resten af din månedsløn til dette fantastiske projekt.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste