Magasinet M!

Overlevelsesguide til julefrokostsæsonen

Julen har bragt.. en helvedes masse snaps!

Overlevelsesguide til julefrokostsæsonen

Når først Bilka smider deres julepynt og smagløse julekager frem på disken midt i oktober, så begynder man allerede at se frem til julefrokost-tiden. En eller anden genial gut opfandt snapsebrygningens gyldne kunst - ikke fordi det smager godt, men fordi det bl.a. udløser et hormon hos kvinder, der hedder 'horny'. Derudover passer den godt sammen med en sildemad, og passer desværre også utroligt godt sammen med lokummet dagen efter. Denne tid ser vi altså frem til med glæde og frygt, og derfor har vi bikset 5 gode råd sammen til den hektiske tid.

1) Find balancen mellem mad og sprut
Hvis du kyler den ene dunse ned i halsen efter den anden og forventer at kunne bunde fadbamser kort efter, så ender du højst sandsynligt med samme reaktion i maven, som når man putter Mentos i Coca Cola Light. Det svinger bare ikke sammen og du er ødelagt resten af aftenen. Find derfor balancen, hold igen med madindtaget og tag øllene i opløbet under måltidet.

2) Snapsereglen
Snaps skal være kold, hvis du vil være fuld.
Snapsen skal være varm, hvis du vil nyde på den.
- Hvis du fucker op i dette system ender du i en højtidsbrandert, der kan måle sig med så episke episoder, som kun tequila kan frembringe.

3) Hold dig fra kopimaskinen
Det kan måske virke som en god idé at smide skinkelynet eller balleværket op på den arbejdsrelaterede kopimaskine - for så at vise dine ædlere dele fra en vinkel, som kan få selv den hårdest ramte nymfoman til at springe over - men det er det ikke! Billederne bliver gemt - og her mener jeg udover det faktum, at det brænder fast på nethinden for altid - og når billedet først er i de forkerte kollega-hænder, ender lortet på alle vægge på kontoret og smidt ud på nettet.

Jeg taler selvfølgelig ud fra almene eksempler - det har absolut intet med egne erfaringer at gøre.. 

via GIPHY

ANNONCE

4) 'Den liderlige kollega'-dilemmaet
Hvis du er?

Optaget - snapsen kan muligvis have den effekt, at øjeblikket er inde til at ryste op i den trivielle hverdag, men det er ikke det værd. Bare tænk på et tungekys med én, der lige har fortæret en sildemad svømmende i karrysauce og løg, så skal lysten nok gå væk.

Single - dette er en vurderingssag! Få en af de ædru taberkollegaer til at vurdere hendes udseende ud fra et perspektiv, som ikke sejler i snapselage. Er hun godkendt, dukker endnu en vurderingssag op - enten godkender han hende på grund af, at hun rent faktisk er en snack, eller også godkender han hende, fordi han ikke har set så meget kavalergang, siden hans mor bukkede sig ned efter vasketøj på hans værelse, da han var 17 år.

Bonustip:
Hvis du bare har tænkt dig at gå all-in på pigen, kan du ligeså godt kombinere det med at bryde reglen om et besøg på kopimaskinen. Render du rundt med et veludstyret dunkedyr mellem benene, så fungerer en fotokopi af denne sikkert på de fuldeste kvinder.

5) Værdien af rester
Betegnelsen 'rester' er ofte et andet ord for satans værk. Begrebet vækker hurtigt associationer til en barndom, hvor de gamle i stedet for at lave et nyt måltid biksede en kombination af gårsdagens måltid sammen til en pærevælling af katastrofale dimensioner. I denne sammenhæng er det noget helt andet, da man med lidt sund fornuft kan forberede et nemt måltid til efter byturen - hvis du lige bikser en flæskebandit på et stykke rugbrød fyldt med et rødkålshelvede samt et par dunser på en tallerken inden afgang downtown, så har du en herlig overraskelse, når du kommer hjem. At du så vågner med rødkål i hele krydderen er til at leve med!

God fornøjelse med julefrokosterne!

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce