Magasinet M!

Porno på trøjen: Fræk hjemmeside bliver sponsor for sportshold

En af verdens største pornohjemmesider bliver i nærmeste fremtid trøjesponsor for et italiensk sportshold. Hjemmesiden står klar med de helt store pengekasser (Høhø).

Porno på trøjen: Fræk hjemmeside bliver sponsor for sportshold

Ud over at klatten skal ind i mellem stængerne (eller i kurven), kroppene er i tæt kontakt, og at to gode kasser kan være nok til sejr, har porno- og sportsindustrien meget lidt med hinanden at gøre. Men de to så forskellige kropspræstationsarter kan snart få rigtig meget med hinanden at gøre. 

For pornohjemmeside-giganten Pornhub står klar til at sponsorere et sportshold i Italien fra 2016 og et år frem. Det skriver italienske Corriere dello Sport. Den frække hjemmeside har allerede haft sit liderlige logo på trøjerne af et fodboldhold i England, et streetbasketballhold i Irland og et softballhold i USA. Nu jagter pornogiganten så en et italiensk sportshold, den kan smide sit logo på brystet af. Og den benytter sig af en yderst alternativ metode.

 For hvis man vil være det heldige sportshold, der får Pornhub på trøjen, skal man skrive en ansøgning til virksomheden. Herefter vil pornogiganten vurdere, hvilken ansøger den finder mest interessant (ja, det er jo nærmest en jobansøgning). Et krav til ansøgeren er dog, at alle på sportsholdet er mindst 18 år. For det går jo ikke at mindreårige bliver sat i forbindelse bar babs- og baldeindustrien.

Til gengæld for det fremtrædende pornologo på trøjerne får 'vinderen' af sponsoratet betalt alle sine udgifter i det år, hvor aftalen står på. Det kan lyde underligt med det stores ansøgningsshow, men ifølge Pornhub selv er der en ganske enkel forklaring på, hvorfor de vælger den metode.

"Vi forsøgte at finde frem til en meningsfuld at involvere vores store, italienske marked på, og det lader til at være den mest passende måde at gøre det på. Vi opfordrer alle kvalificerede hold til at sende deres ansøgninger, og vi ser frem til at arbejde med vinderen. 

Ja, så ville man da gerne være myggen på væggen, som overværede mødrenes ansigter, når de unge mænd kommer hjem og fortæller, at pornoen giver dem penge?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce