Magasinet M!

Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

Vi guider Rigspolitiet til, hvordan de kan gøre hverdagen lidt sjovere for vores hårdt optjente skattepenge.

Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

Der har været rod i økonomien ved Rigspolitiet. Det har nu kostet tidligere afdelingschef Bettina Jensen jobbet, efter at BT har afsløret hende i at have købt konsulentydelser for 43,3 millioner kroner af borgernes skattepenge uden at kunne dokumentere det (læs mere her).

Rigspolitiet har derfor nedskriblet seks nye kontrolprocedurer, der fremover skal gøre, at de ikke løber ind i en lignende skandale. 

I et af punkterne hedder det blandt andet, at alle indkøb over 100.000 kroner skal godkendes skriftligt. Og læg mærke til, at de skriver OVER 100.000 kroner. Ergo kan de stadig fyre en del penge af, uden at det skal godkendes.

Og hvad kan de så få for under 100.000 kroner? En del, vil nogen mene. Vi giver her vores bud på, hvad de burde købe for vores skattepenge, sådan at arbejdsgangen hos Rigspolitiet ville blive lidt sjovere. Ting, som vi ikke ville ryste på hovedet af, hvis det vitterligt kom frem, at de rent faktisk havde købt det.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

1: Seks spidser af en jetjager 

Pris: Ca. 96.000 kroner

Hvis Rigspolitiet nogensinde skulle finde på at opruste med kampfly - eksempelvis til kampen mod de såkaldte aktivister fra Ungdomshuset - så har de da i det mindste spidserne til seks styk. Kan sikkert også bruges som separate våben i sig selv.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

2: Denne Marvel-figur - inklusiv magasin

Pris: 70.500 kroner

2017 er det helt store Marvel-år med serier som Iron Fist og The Defenders, ligesom en ny Guardians of the Galaxy-film også rammer biograferne. Og hvorfor ikke fejre det med at købe denne Cloak and Dagger-figur - superhelteduo, der så dagens lys i et Spider-Man-blad fra 1982?

Der er virkelig tale om et samlerobjekt og vil sikkert pynte fint på den nye afdelingschefs bord.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

3: Dette brugte redskab, der gør det muligt at spille alle Playstation 1-spil uanset region på en Playstation 2

Pris: 41.400 kroner

Hos Rigspolitiet mindes man sikkert de gode gamle dage, hvor man ikke skulle bekymre sig om eksempelvis terrortruslen. De gode gamle dage, hvor man øvede sig i potentielle biljagter ved at spille det famøse spil World's Scariest Police Chases til den allerførste Playstation. 

Vi siger ikke, at det ikke ville være nemmere bare at finde en brugt Playstation 1 på det sorte marked, men det ville bare være lidt sejere at sige, at man havde købt en Playstation 2 plus en dims til mere end 40.000 kroner, der gør det muligt at spille PS1-spil til PS2 uanset region. For så havde man også muligheden for at øve sig i at være hårdkogt politibetjent i spillet True Crime: Streets of LA til netop PS2. 

Ja, det kan godt være, det lyder indviklet, men Rigspolitiet har jo allerede bevist, at de gerne vil gøre livet surt for dem selv, så hvorfor ikke bare fortsætte ud ad den tangent?

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

4-6: Til den store fest, der skal fejre Rigspolitiets nye kontrolprocedurer

4: To kilo Osetra kaviar 'Malossol'

Pris: 69.000 kroner

Skal der være fest, så lad der være fest. Og ingen fest uden noget af verdens dyreste kaviar. Ossetra-kaviaren kommer fra Ossetra-støren i Det Kaspiske Hav. En stør, der kan blive op til 50 år gammel - ca. ni gange så lang tid som Bettina Jensen fik lov til at hærge hos Rigspolitiet.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

5: 43 flasker Dom Perignon hos Bordershop Puttgarden

Pris: 98.898 kroner

Ingen kaviar uden pagne. Det vil ikke tage lang tid for en patruljebil med udrykning at køre til færgelejet i Rødby, sejle til Puttgarden, smide 43 flasker af Bordershoppens dyreste Dom Perignon i indkøbsvognen og drøne hjem igen. Man skal dog nok lige overveje, om det ikke bare er den øverste ledelse, der skal inviteres med til festen, da 43 flasker champagne ikke rækker langt, hvis alle 14.000 ansatte hos politiet skal med. 

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

6: 41 kilo Kobe-kød

Pris: 95.800 kroner

Til hovedret skal de inviterede selvfølgelig forkæles. Og hvorfor ikke gøre det med autentisk Kobe-kød fra Japan, der kommer til at smelte på tungen, ligesom alle de hjerter Rigspolitiet allerede har smeltet blandt os borgere?

Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

7: 6269 citronmåner

Pris: 99.990 kroner

Som et plaster på såret til medarbejderne, der ikke er inviteret til festen, kan de glæde sig over, at hvis Rigspolitiets ledelse er large (og det har de jo bevist, de er), køber de lige 6269 citronmåner hos Coop. Så kan de resterende medarbejder få lov til at dele sådan en med sidemanden en onsdag eftermiddag, hvor de alligevel bare sidder og spiller Playstation 1-spil på en Playstation 2. 

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

8: En taxa-tur til IS-hovedsædet Raqqa

Pris: ca. 62.000 kroner

Det er ikke sikkert at flyve til Syrien, så vi anbefaler andre transportmidler. Fx en taxa. En taxatur til IS-højborgen i Raqqa koster ifølge taxapriser.dk lidt over 62.000 kroner. "Men hvorfor i alverden bevæge sig ned på så farligt et territorium?" tænker du sikkert. For at skydetræne velsagtens. 

Hvis taxamanden lige venter, mens politimændene majer et par stykker eller 10 af de dumme bussemænd fra Islamisk Stat ned, kan de oven i købet komme hele vejen til Sofia i Bulgarien på vejen hjem på samme regning. Her må de så blaffe fra, hvis de vil tilbage til Danmark. Eller tage en bus til Sunny Beach, hvis de har brug for lidt afslapning oven på den lange tur.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

9: En brugt cabriolet, hvis de er trætte af politibiler uden tag

Pris: 98.000

Her tænker vi især, at det kan være træls at patruljere om sommeren, når det eneste, man har til rådighed, er en indelukket Mercedes C 220 CDI stationcar med tonede ruder. Næh, med denne cabriolet, der tilmed er en Audi A4, får de både fart og vind i håret. De resterende 2000 kroner kan de så bruge på at få skrevet "Politi" på siden.

ANNONCE
Strammer op efter skandale: 10 ting politiet stadig kan købe for dine skattepenge uden godkendelse

10: 21 stk TwerkingButt Deluxe - inklusiv glidecreme og rengøringsvæske

Det kan godt være, at Rigspolitiet måske mener, at de er blevet taget godt og grundigt i røven af BT, som har afdækket skandalen gennem de seneste måneder. 

I virkeligheden er det dog - som skrevet tidligere - os borgere, der er blevet taget i røven af Bettina Jensen, der jo har købt konsulentydelser for vores skattepenge uden at dokumentere det. 

Uanset hvem der har taget hvem i røven, kan Rigspolitiet nu få mulighed for altid at tage nogen i røven med 21 af disse vidundere (inklusiv glidecreme og rengøring) - helt uden at få medierne på nakken. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce