© iStock

Top 5: Her er de rigeste kvindelige gamere

Der er mange penge i e-sport. Også for den kvindelige andel.

10. maj 2017 af Anders W. Vorup


eSport brager fremad med hastige skridt, men det, som de fleste ikke ved, er, at sporten faktisk har eksisteret på professionelt niveau siden midten af 00’erne. Tilskuerantallet og pengepræmierne har dog aldrig været højere end nu. Ved sidste års finale i League of Legends så hele 36 millioner med, mens NBA-finalen mellem Cleveland Cavaliers og Golden State Warriors "kun" blev set af 31 millioner mennesker.

Der hersker ingen tvivl om, at størstedelen af gamere og publikum til disse turneringer er mænd, men der findes også en del kvinder i mellem. Vi har taget et kig på de 5 rigeste kvindelige gamere. 

5: Sarah Harrison aka. Sarah Lou

Sarah kommer fra England, hvor hun gamer for holdet Birmingham Salvo, der i 2008 hev hele 3.900.000 kroner hjem ved Championship Gaming Series. Pengene skulle fordeles ud på alle spillere, men Sarah hev stadig 339.000 med hjem fra USA. Det er, desværre for Sarah, også den eneste store præmiesum hun har vundet, men stadig nok til en placering som nummer fem på listen.

Sarah Harrison aka. Sarah Lou

© YouTube screendump

4: Marjorie Bartell aka. Kasumi Chan

Kasumi Chan placerer sig med en samlet indtjening på 373.000 danske kroner som nummer fire på listen. Hendes største præmiesum vandt hun i 2007, hvor hun stod som vinder af Championship Gaming Series. Sejren indbragte hende hele 90,91% af hendes samlede indtjening, hvilket er et beløb på 339.000 kr. 

Marjorie Bartell aka. Kasumi Chan

© YouTube screendump

3: Ricki Sophie Ortiz aka. ’Ricki Ortiz’

De sidste 13 år har Ricki været professionel gamer inden for kampspils-genren, hvor Street Fighter er yndlingsdisciplinen. Den transkønnede gamer er blandt andet blevet interviewet af Playboy, hvor hun fortæller om kønsroller i gamer-verdenen. Ricki blev nummer 2 ved Capcom Cup i 2016, hvor andenpladsen indbragte hende 407.000 danske kroner, hvilket udgør 74,65% af hendes samlede pengepræmier, der i alt består af 545.370 danske kroner.

Drunken Saturdays!

A post shared by Ricki Ortiz (@hellokittyricki) on

2: Katherine Gunn aka. ’Mystik’

Den californisk-fødte cosplay-tøs har siden 2007 været fast inventar i det professionelle gamer-miljø. Katherine stod som den samlede vinder af WCG Ultimate Gamer Season 2 i 2010, hvor præmiesummen løb helt op i 678.000 kroner. Den store pengepræmie har været med til at sørge for, at Katherine nu ligger nummer to på listen over kvindelige gamere med størst indtjening. Hendes samlede indtjening er hele 827.000 danske kroner. 

Multi pass! My Leeloo inspired bathing suit. <3 #bahamas #leeloo #needorangehair!

A post shared by Kat Gunn (@mystikgunn) on

1: Sasha Hostyn aka. ’Scarlett’

Den 23-årige pige fra Canada har i alt over 20 turneringssejre på CV’et. Sasha var allerede i en tidlig alder en prominent StarCraft-spiller og valgte at gøre det til en professionel karriere i 2012. Nu her fem år efter topper hun ranglisten som den kvindelige gamer, der har haft den største indtjening. Indtil videre i sin professionelle gamer-karriere har hun haft en samlet indtjening på 1.162.000 danske kroner. 

The 5️⃣ best moments in Scarlett's career. 😳 LINK IN BIO!

A post shared by Team expert (@expertesport) on

Vil du læse meget mere om eSport, kan du klikke lige her

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste