© mmm.dk

Diesel-stationcar lægger røgslør ud

31 år gammel Mercedes med turbo og kompressor giver konkurrenterne seriøst baghjul

11. maj 2012 af Kasper Erling

Det er ikke hver dag, du hører ordene stationcar, automatgear og drifting i samme sætning. Men ikke desto mindre er teamet Black Smoke Racing fra Finland blevet et fænomen på YouTube, hvor deres storrygende Mercer med dieselkværn har fået tæt på en million visninger.

Bilen er en Mercedes-Benz W123 stationcar fra 1981, som er bygget gevaldigt om for at kunne rive baghjulene rundt på Europas driftbaner.

TURBO OG KOMPRESSOR
Under motorhjelmen regerer en gal kværn. Det er en treliters 1998 Mercedes turbodiesel, men de finske gutter har nu sørget for, at dyret både har turbo og kompressor! Præcis hvor mange hestekræfter, motoren leverer, vides ikke. Men det er i hvert fald en hel del mere, end Mercedes-teknikerne havde forestillet sig for over 30 år siden.

Gearkassen er en modificeret automatgearkasse fra en E55 AMG, hvilket er virkelig specielt, når man tænker på, at drifting som så meget andet ræs handler om kvikke gearskift og korrekte omdrejninger. Men drengene fra Black Smoke Racing er ligeglade - det virker for dem. Se bare videoen!

KAN SES I DANMARK
Du kan faktisk opleve teamet på dansk grund, når DHB 2012 skydes i gang i weekenden den 1. - 3. juni på Flyveplads Vandel. Og der er garanti for massive tågebanker over det meste af Jylland, når dækrøg og dieselos vælter ud af den vilde stationcar.

DHB Drift Challenge får også besøg af europamesterskabet i drifting, IDS, hvor de bedste af de bedste river slæderne sidelæns hele weekenden. Det bliver stort!

© mmm.dk

DHB-BILLETTER?
Dem køber du lige her: DHB 2012 BILLETSALG

Black Smoke Racing er ved at gøre klar til 2012-sæsonen, og her er en video af den første opstart foran værkstedet. Her er det også tydeligt, hvorfor teamet hedder Black Smoke:

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste