10 fantastiske facts om øl, du kan blære dig med i baren!
Når du alligevel skal ud at drikke en pilsner i aften, kan du lige så godt blære dig med disse 10 interessante facts om gudedrikken over dem alle.
Drivhuseffekten er over os. Nordpolen og Grønland smelter. Vi må ikke køre i bil. Vi må ikke prutte. Og nu må vi fandme heller ikke drikke dåsebajer. En sixpack producerer omkring 3 kilo kuldioxid, som er den primære årsag til den globale opvarmning.
Til gengæld er der også gode nyheder. En fadøl producerer nemlig langt mindre, så nu har du en rigtig god undskyldning til din miljøbevidste kæreste, næste gang du smutter på bar.
En japansk undersøgelse fra 2005 konkluderede, at øl med lav alkoholprocent har en forebyggende virkning mod kræft. Vi konkluderer, at det ikke hjælper ret mange mænd...
Fik du læst: 5 myter om øl
Da William Painter i 1892 opfandt ølkapslen i Baltimore, var han så sikker på holdbarheden, at han overtalte et lokalt bryggeri til at sejle et par hundrede kasser med kapsler til Sydamerika og tilbage. Ikke én var lækket, da skibet returnerede.
Hvis du nogensinde skal giftes, skal du spørge din svigerfar, om han ikke synes, det skal ske efter babylonsk tradition. For 4.000 år siden var det praksis, at svigermekanikken skulle forsyne brudgommen med al det mjød, han kunne drikke i en måned.
Mjød er lavet honning. Det hedder honey på engelsk, og en måned hedder month. Honeymonth. Eller som vi siger i dag: Honeymoon. Sweet deal?
Se også: 10 tegn på, at du drikker for lidt
Øl er en forfærdelig giftig ting for din lever, men også brygningsprocessen kan være livsfarlig. Både for bryggeren og omgivelserne. I 1814 eksploderede en tank med næsten 500.000 liter øl således på et bryggeri i London, da det overgærede og sendte en syndflod af gyldne dråber igennem et fattigt kvarter. Flodbølgen nedlagde to huse og en pub på sin vej og dræbte ni mennesker.
Dog kunne en af de dræbte kun takke sig selv for sin død, da han efter øllet var faldet til ro, gik ud og drak så meget af det, at han dagen efter døde af alkoholforgiftning.
I Bayern - selvfølgelig - bliver øl stadig betragtet som værende fast føde. Og det ved alle mænd er korrekt!
Relateret: Det synes piger, du skal drikke i byen
Da arbejderne på et Carlsberg-lager i Høje Taastrup strejkede i april og satte Sjælland i en paniktilstand, som ikke var set siden den forrige istid, var det fordi, de ikke mere måtte drikke øl i arbejdstiden. Det problem havde de belgiske munke ikke i middelalderen. Deres daglige ration var fastsat til 5 quarts om dagen. Eller cirka fem liter.
Når forskere ikke har andet at lave, kan de lige så godt drikke myrer stive og observere deres opførsel. Det var præcis, hvad biologen John Lubbock gjorde i 1888 - og hans opdagelser viste en menneskelig side af myrerne. Hvis deres kammerater havde fået for meget at drikke, bar de dem hjem til tuen. Hvis det derimod var fjenderne, blev de smidt i en grøft.
Inden de nordiske vikinger gik i krig, tømte de altid et par spande aul eller ale for at blive frygtløse. Og det virkede. I hvert fald mødte de ofte fjenden fuldstændig uden rustninger eller sågar med bar overkrop - og faktisk betyder det oldnordiske ord bersærk uden trøje. Og det ords betydning kan vi takke øl for.
Hvis du nogensinde har siddet på en bar og følt dig helt utroligt cenosillicafobisk, skal du ikke være bange, for det er helt naturligt. Det er nemlig frygten for tomme glas.