Musik
10 fede albums, du skal tjekke ud i september
September bliver giganternes måned. To af de helt store metalbands er tilbage, mens to engelske house-brødre skal forsøge at følge op på deres fremragende debut fra 2013.
Shaka Loveless – Til Vi Ligger
Hvornår: 4/9
Hvorfor: Fordi han er en af de mest populære sangskrivere i Danmark netop nu, Og det bliver spændende at se, om Til Vi Ligger kan leve op til hans to første albums. Albummet bliver blandt andet gæstet af Medina.
Hvor kan jeg opleve ham: Rundt om i landet i løbet af året
Hør en sang fra det kommende album her
The Libertines – Anthems for Doomed Youth
Hvornår: 11/9
Hvorfor: Fordi Pete Doherty er utilregnelig og tidligere har smidt mesterværker på gaden med både The Libertines og hans andet band, Babyshambles.
Hvor kan jeg opleve dem: Hvis ellers Pete Doherty er i stand til at dukke op, spiller de på Lollapalooza i Berlin d. 12.-13. september.
Hør en sang fra det kommende album her
Lana Del Rey – Honeymoon
Hvornår: 18/9
Hvorfor: Fordi hendes afbalancerede, drømmende popmusik efterhånden har vundet indpas hos alverdens musikfans. Lana Del Rey er en sand verdensstjerne.
Hvor kan jeg opleve hende: Lige nu har hun ingen koncerter i sin tourkalender.
Hør en sang fra det kommende album her
New Order – Music Complete
Hvornår: 25/9
Hvorfor: Fordi de – her mere en 30 år siden deres debutalbum – stadig bliver ved med at lave fed, generisk post-punk.
Hvor kan jeg opleve dem: Er du fan, kan du tage turen til Stockholm d. 8. November, hvor de spiller i Annexet.
Hør en sang fra det kommende album her
Chvrches – Every Open Eye
Hvornår: 25/9
Hvorfor: Fordi Glasgow-elektropopmaskinen udgav et af 2013s mest fængende og iørefaldende popalbums i meget lang tid. Og at dømme ud fra førstesinglen fortsætter de i samme spor.
Hvor kan jeg opleve dem: Du kan tage turen til Hamburg, hvor de spiller den 12. November.
Hør en sang fra det kommende album her
Disclosure – Caracal
Hvornår: 25/9
Hvorfor: Fordi 2013s Settle var et friskt pust til en ellers meget udvandet genre. Deres nye album, der er navnet på en afrikansk vildkat, har derfor noget at skulle leve op til. Vi glæder os i hvert fald til at få fingre i et eksemplar af Caracal.
Hvor kan jeg opleve dem: Fik du ikke hørt dem på årets Roskilde Festival, er der nok desværre lange udsigter til, at de lægger vejen forbi lille Danmark igen.
Hør en sang fra det kommende album her
Iron Maiden – The Book of Souls
Hvornår: 4/9
Hvorfor: Fordi det er et af verdens største metalbands, og at det altid er interessant at se, hvad Bruce Dickinson og co. finder på. En ting er sikkert: Eddie the Head vil selvfølgelig være at finde på albumcoveret.
Hvor kan jeg opleve dem: Indtil videre er der ingen datoer i bandets tour-kalender, så du må væbne dig med tålmodighed.
Hør en sang fra det kommende album her
Prince – HitNRun
Hvornår: 7/9
Hvorfor: Fordi han er en sand legende og altid er garant for en omgang god, funky popmusik. Albummet her bliver udelukkende udgivet igennem JayZs musiktjeneste, Tidal
Hvor kan jeg opleve ham: Heller ikke Prince har nogle koncerter i kalenderen i øjeblikket
Hør en teaser fra det kommende album her
Beirut – No No No
Hvornår: 11/9
Hvorfor: Fordi Zach Condon’s band efterhånden har etableret sig som nogle undergrundens helt store drenge med deres unikke, balkaninspirerede indie-pop.
Hvor kan jeg opleve dem: Indtil videre er det tætteste, du kommer på en dansk koncert, et september-gig i Berlin.
Hør en sang fra det kommende album her
Slayer – Repentless
Hvornår: 11/9
Hvorfor: Fordi thrash-legenderne bare bliver ved og ved med at spille fed tråd, der kan sætte gang i enhver fest.
Hvor kan jeg opleve dem: På noget så eksotisk som Kulturværftet i Helsingør d. 3. december sammen med Anthrax.
Hør en sang fra det kommende album her
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: