10 fede improviserede filmscener

Wolverines cameo i X-Men: FIrst Class er en af de uforglemmelige. Når det er sagt, vil vil gerne undskylde for at have glemt netop denne scene i vores artikel '9 geniale gæsteoptrædener'.

Da Professor Charles Xavier og Erik Lensherr (Magneto) træder ind på en bar, hvor Wolverine sidder med sin øl og en cigar, når de kun lige at introducere sig selv, før Wolverine (som stadig sidder med ryggen til begge de to herrer) køligt beder dem skride med et "Go fuck yourself". I det oprindelige manuskrip stod der "Fuck off". Og nej, forskellen er da ikke så stor, men af en eller anden årsag, klinger "Go fuck yourself" meget mere poetisk.

Hvem husker ikke scenen, hvor den småskøre Alan sidder med babyen Carlos på skødet og pludselig tager fat i babyens hånd og simulerer noget, en baby ALDRIG ville gøre ved sig selv.

Under pauserne til optagelserne sad Zach Galifianakis med dukken, der var 'stand-in' for baby-Carlos og syntes selv, han var helt vildt sjov, da han gestikulerede, at Carlos 'hyggede sig'. Det syntes instruktør Todd Phillips også, så scenen endte i filmen.

Hvad er en Arnold Schwarzenegger-film uden one-liners? Præcis, ikke en rigtig Schwarzenegger-film. Derfor kan man heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, da en totalsmadret Arnold i form af cyborgen T-800 med manglenede lemmer og hud proklamerer: "I need a vacation".

Scenen var improviseret af den tidligere guvernør selv, og når man tænker på, at T-800 bliver mere og mere menneskelig efter nulstillingen af sin chip (en scene, der desværre blev klippet ud af den endelig biografversion) virker replikken på ingen måde plat, men spot-on og hjertevarm.

Surprise, surprise. Jim Carrey improviserer, når han optager film. Nej, det kan vist ikke komme bag på nogen, at den gale komiker tit og ofte improviserer, når han virkelig skal folde sig ude på det hvide lærred. Men derfor bliver vi alligevel nødt til fremhæve scenen i Dum & Dummere, hvor han magter at præstere "The most annoying sound in the world". Forfærdeligt at høre på, men eddermame sjovt, 

Det meste af Borat er improviseret. Den vanvittige skuespiller Sacha Baron Cohen er kendt for sine satiriske karakterer Ali G., Borat og Brüno. Og i Borat fra 2006 formår han i den grad at folde sig ud og tage tykt pis på de konservative amerikanere, og deres værdier. I en af filmens allersjoveste scener er Borat inviteret til middag hos en gruppe feminister, der ikke aner, at Borat er en fiktiv person. Og hvordan pisser man på feminister? Jo, det gør man da bare ved at proklamerer, at kvinders hjerner er på størrelse med et egerns. Og at kvinder er mænd underlegne. Genialt.

Bryan Singers mesterværk fra 1995 er nok mest kendt for sin ikoniske scene i line-up-lokalet, hvor de fem kriminelle skal give hver deres bud på den charmerende replik: "Give me the fucking keys". Replikken stod godt nok i manuskriptet, men alle skuespillere fik at vide, at de måtte levere replikken, præcist som de selv ønskede det. Og især Stephen Baldwins vanvittige og Benicio Del Toros sløve måde at levere replikken på er helt sublim.

Nu bliver det rigtigt godt. Martin Scorseses Goodfellas kan roligt placeres på top-50 over verdens fedeste film nogensinde. Ikke mindst takket være de eminente skuespillere i form af Robert De Niro, Ray Liotta og Joe Pesci. Og det er de to sidstnævnte skuespillere, vi gerne vil fremhæve her. For i en af filmens berømte scener er psykopaten Tommy DeVito (Joe Pesci) i færd med at underholde hele (gangster)bordet med en historie. Da han er færdig griner Ray Liottas karakter: "That's funny, you're a funny guy", hvorefter Tommy DeVito, nu gravalvorlig, spørger: "What do you mean funny? The way I talk? Funny how?". Og pludselig er den ellers muntre stemning vendt.

Hele denne scene var improviseret af Joe Pesci og Ray Liotta, og ingen af de andre skuespillere ved bordet anede, hvad der foregik. Joe Pesci lod sig inspirere af en virkelig begivenhed, hvor han selv kaldte en gangster-boss for sjov. Noget der absolut ikke faldt i god jord.

Hvem husker ikke scenen, hvor nu afdøde Heath Ledger i skikkelse af Jokeren springer et helt hospital i Gotham City i luften? Jokeren i sygeplejerske-uniform, står med detonatoren uden for hospitalet, trykker på knappen, hvorefter en mindre sprængladning går af. Åbenlyst havde Jokeren regnet med mere. Og det havde Heath Ledger også, for da de forsinkede eksplosioner pludselig går af, bliver Ledger tydeligt overrasket og springer lige et par skridt tilbage. En scene, der heldigvis blev brugt i filmen, og er en skøn befrielse fra alle de klichéfyldte filmscener, hvor helten eller skurken køligt går væk fra eksplosionen uden at vende sig om.

Star Wars-filmene havde aldrig været det samme uden den kække og overlegne Han Solo, spillet af Harrison Ford. I Imperiet Slår Igen er Han Solo taget til fange af universets ultimative superskurk, Darth Vader, og lige inden han bliver frosset ned, udbryder Princess Leia: "I love you", hvortil Han Solo køligt svarer: "I know". Like a fuckin' boss. I manuskriptet stod der ellers, at Han Solo skulle svare med et kvalmende "I love you, too", men heldigvis fik Ford George Lucas på bedre tanker. Så kan vi bare håbe på, at George Lucas ikke ændrer scenen, som han ellers har vane for at gøre med sine genudgivelser af Star Wars-filmene.

Le-gen-darisk. Legendarisk film, legendarisk scene. Og den blev faktisk til ved et (sygdoms)tilfælde. Indiana Jones leder i en stor menneskemængde efter den kidnappede Marion, da en sortklædt araber med et meget stort sværd pludselig springer frem og fægter med det, som den galning, han nu skal forestille at spille. Og her ville man normalt som tilskuer forvente den helt store duel mellem hovedperson og skurk. Men sådan går det slet ikke. I stedet trækker Indiana Jones helt nonchalant og lettere irriteret sin revolver og skyder den sværdfægtende araber ned.

Det var egentligt meningen, at scenen skulle udmunde i en større kampscene, som dog blev skrottet, fordi Harrison Ford, der spiller Indiana Jones, var syg den dag. Meget heldigt for filmen. Og os.