Magasinet M!

10 film der ikke giver mening

Nogle film er sværere at forstå end andre. Og så findes der også de film, hvor det bare ikke er meningen, at de skal kunne forstås. Vi prøver at forklare 10 film, som var en anelse mystiske.

10 film der ikke giver mening
Inception (2010)

Der var ikke et øje tørt, da Inception sluttede, men hvad var det lige præcis, der skete til sidst? Vi har alle haft mindst én heftig diskussion om betydningen af den spinnende snurretop, som var filmens sidst shot. Lige da det ser ud til, at den skal til at vælte omkuld, slutter filmen. Praktisk, Christopher Nolan, meget praktisk. Kort fortalt, så ved vi jo egentlig ikke, om filmens slutning egentlig bare var en drøm, eller om det rent faktisk skete. Ifølge Christopher Nolan selv er det dog hele meningen med filmen.

I 2015 holdt Nolan en tale på Princeton University, hvor han eftersigende skulle have sagt til de studerende, at de skulle jage deres egen virkelighed, og forklarede med reference til Inception, at Cobb (Leonardo DiCaprio) var i sin egen subjektive virkelighed, og derfor var det ligegyldigt, om det egentlig fandt sted eller ej.

Kort sagt: Alle fortolkninger er den rigtige fortolkning.

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
The Dark Knight Rises (2012)

Inception er bestemt ikke den eneste film af Christopher Nolan, der lander på denne liste. Slutningen på The Dark Knight Rises har nok fået flere Batman-fans til at spekulere over, hvad der egentlig skete. Efter at have reddet Gotham City fra en atombombe viser det sig, at Batman rent faktisk nåede at slippe væk inden eksplosionen. Det ved vi, fordi vi i filmens sidste scene ser Alfred sidde på en hyggelig café i Italien. Her får han pludselig øjenkontakt med Bruce Wayne, der sidder ved et andet bord, og det er på den måde bekræftet, at Bruce Wayne er i live. Der er dog en hel del fans, der er overbeviste om, at Batman er død, og at filmens sidste scene blot er Alfred, der forestiller sig, at han ser Master Bruce.

Men svaret ligger faktisk tidligere i filmen. Her hører vi nemlig om, hvordan Bruce Wayne har indsat en autopilot i Bat-flyet seks måneder før, og det betyder, at han uden problemer er hoppet ud af flyet, før bomben eksploderede. Men hvorfor tager Alfred så ikke kontakt til Master Bruce? Det har Christian Bale et udmærket svar på:

"Alfred var bare tilfreds med at se mig i live. Og så tog han afsted. Fordi det var det liv, han altid havde forestillet sig for Bruce."

Ahhh, happy endings..

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Birdman (2014)

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Birdman er intet mindre end et mesterværk. Alejandro G. Iñárritus film om skuespilleren Riggan Thomas, der desperat forsøger sig med et stort comeback, har en slutning, der om nogen er forvirrende. I den sidste scene, hvor Riggans datter, Sam, besøger ham på hospitalet, finder hun ikke andet end en tom hospitalsseng og et åbent vindue. Man hører sirener fra gadeniveauet, og naturligt nok kigger Sam først ned for derefter langsomt at kigge opad. Nogle fans mener, at Riggan rent faktisk havde superkræfter og er fløjet væk, men det er nok ikke helt tilfældet?

Slutningen kan tolkes på to måder. Enten har Riggan formået at gennemføre sit selvmord og er sprunget ud. Derefter begynder datteren at blive lige så vanvittig som sin far. Det faktum, at hun har fugle tatoveret på sin arm, og at faren spillede en superhelt med fuglekræfter, tyder på, at der var en stærk forbindelse mellem de to. Sam, spillet af Emma Stone, ser ud til at forlade den almindelige verden og træder i stedet ind i den fantasiverden, hendes far har levet i. Og eftersom filmen jo også hedder 'The Unexpected Virtue of Ignorance', så kunne det godt tyde på, at det hænger godt sammen. Hun vælger altså at ignorere virkeligheden.

Den anden (og kun lidt anderledes) fortolkning kan være, at hun simpelthen accepterer, at hendes far var noget af en fantast og altså synes at glæde sig over, at han på sin måde fandt frihed - uden at hun dog selv går helt loco samtidig.

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Barton Fink (1991)

I slutningen af Coen-filmen Barton Fink går hovedpersonen en tur på stranden, hvor han møder en kvinde, der i allerhøjeste grad ligner det billede, han har hængende på sit værelse. Kort efter dette møde slutter filmen. Og hvad betyder det så?

Filmen repræsenterer en bestemt forestilling om Hollywood. Det er et magisk sted fyldt med fantasi, strande og ikke mindst smukke kvinder. Den stakkels Fink er dog hele filmen igennem udsat for det "rigtige" Hollywood, hvor hans store forbillede viser sig at være en slasket alkoholiker, og hvor kunsten ikke er, hvad han troede, den var. 

Mødet på stranden symboliserer, at han nu kender sandheden om den farlige verden, han nu lever i. Joel Coen fortalte i et interview, at intentionen bag filmen var at vise den psykologiske transformation, som hovedpersonen gennemgår.

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
No Country For Old Men (2007)

Endnu en Coen-film. En såkaldt neo-Western, hvor sheriffen Ed Tom Bell fortæller sin kone om to drømme, han har haft om sin far. I den første drøm mister han nogle penge, som han fik af sin far. I den anden drøm ser Bell sin far med en fakkel i hånden, mens han rider ind i mørket. 

Kort tid før Bell fortæller om drømmene, fortæller han også sin kone, at faren døde som ung, og at han på den måde altid vil være en yngre mand. Gennem hele filmen spekulerer Bell over voldeligheden i området, som han oplever i jobbet som sherif, og om han måske i virkeligheden er blevet for gammel til den verden. Verden har altså brug for en, der er yngre. 

Det forklarer selvfølgelig ikke rigtigt drøm nummer ét, men altså...

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Donnie Darko (2001)

Hvis du tror, du har set en film, der ikke giver mening, så har du ikke set Donnie Darko. Filmen fra 2001 er hurtigt blevet en absolut kult-klassiker og handler om forstadsdrengen Donnie, spillet af Jake Gyllenhaal, der får besøg af Frank - en meget mystisk figur i et stort kaninkostume. Frank er blandt andet kommet for at advare drengen om, at verden vil gå under om 28 dage. 

Der er blevet skrevet uendelige mængder af teori om, hvad filmen egentlig betyder. Helt kort fortalt er Donnie placeret i en slags revne i tiden, hvor alle hans handlinger foregår i et alternativt univers. Her er der brug for ham for at få universet på rette spor igen. 

Og hvad skal man så bruge det til? Åbenbart er det et ubeskriveligt godt indblik i en teenagers måde at opfatte verden på. Hvem havde gættet det?

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Mulholland Drive (2001)

Det er klart, at man ikke ser David Lynch-film for den åbenlyst forståelige fortælling, men når det kommer til Mulholland Drive, så kører det virkelig ud ad en anden tangent, end det normalt plejer. 

Lynch har selv nægtet at hjælpe fans med at forstå filmen, der primært handler om en skuespillerinde (Naomi Watts), en mystisk kvinde (Laura Elena Harding) og en filminstruktør (Justin Theroux), som alle er mixet op i en drømmeagtig sekvens. 

Og selvom der helt klart kan fortolkes en masse, så er den bedste forklaring nok den, som er blevet givet af den nu afdøde filmkritiker Robert Ebert. Han sagde nemlig, at filmen er hypnotiserende, og at man som seer snydes til at tro, at en ting leder til en anden. I virkeligheden sker der ingenting. Der er ingen forklaring, og der er måske ikke engang nogen grund til at spørge.

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Matrix Revolutions (2003)

Den kære Neo (Keanu Reeves) gennemgår noget af en forandring, fra den første Matrix-film begynder, og det er ingen hemmelighed, at det hele bare bliver mere og mere mærkeligt, som franchisen folder sig ud. De to første film bygger helt kort en forventning op om, at Neo skal overvinde AI-programmet, vi kender som Agent Smith. Men da Neo endelig får chancen, giver han op...

Så hvorfor gør han det? Årsagen er, at Neo indser, at det ikke er nødvendigt for ham at slå Agent Smith. Istedet skal han sørge for at tilpasse sig computersystemet og derefter udrydde Smith, genstarte Matrixen og starte på ny. Den bedste forklaring er lavet af et Matrix 101 fan site, der giver en (alt for lang) udførlig forklaring på betydningen af filmen. Kogt helt ned til benet skriver de, at det er en verden, hvor udryddelsen af fjenden er et symptom på problemet og ikke en løsning. 

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Vanilla Sky (2001)

Forvirringen er intakt, når man har set Vanilla Sky til ende. Tom Cruise spiller en noget deprimeret gut, der på grund af sin vanvittige ekskæreste, kommer ud for at slemt uheld, der gør, at han skal have sit ansigt rekonstrueret. Og her begynder hans liv at gå helt skævt.

Du ender med, at det hele egentlig bare finder sted i Cruises hjerne, som er blevet gemt i mere end 100 år. Den ubehagelige fortælling viser sig at være en glitch i systemet, og da han får muligheden for at genstarte drømmen eller vende tilbage til livet, vælger han det sidste. Back to life, back to reality!

ANNONCE
10 film der ikke giver mening
Interstellar (2014)

Vi er på ingen måde i stand til at give dig den helt korrekte fortolkning af Interstellar, da den faktisk kræver en del viden om Einsteins relativitetsteori og ikke mindst teori om kvantefysik. 

Men helt kort sagt er det meste af filmen faktisk ret gennemtænkt og tager altsammen udgangspunkt i fysiske teorier (hvoraf nogle af dem endnu ikke er helt bekræftede).

Så hvad er det helt nøjagtigt, at Christopher Nolan prøver at sige med denne film? Nogle mener, at hans pointe er at vise, hvordan tid er en cirkel og sandsynligheden for et såkaldt bootstrap paradoks, hvor Cooper sendes tilbage i tiden for at hjælpe sin datter med skabe den fremtid, han kommer fra. De giver ham en åbning gennem tid og rum, så han kan tage tilbage og hjælpe hende. 

Leveret af Kultbox.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce