Magasinet M!

10 måder at lave den perfekte hotdog på

Lidt forskellige variationer på den gamle klassiker!

Når en ny type mad trender, findes den nærmest overalt, og det sidste lange stykke tid har der været stor fokus på hotdogs. Gourmet hotdogs, om man vil. Men hvorfor ikke prøve at lave dem selv? Du skal ikke høre et eneste ondt ord om den klassiske hotdog herfra, men hvis du gerne vil prøve noget nyt, giver vi dig her 10 bud på fyld, der vil tage din hotdog til et helt andet niveau!

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

Bahn Mi Hotdog

Hvis du rigtig skal flotte dig, skal du kombinere to af de store mad-trends lige nu: Hotdog og Bahn Mi. En Bahn Mi er en vietnamesisk sandwich, som består af marineret (svine)kød, sursøde vietnamesiske pickles (kinaradise og gulerod i en eddikelage), koriander og chili. Drys til sidst med hakkede peanuts, og du kan være sikker på, at du får et måltid, der vil imponere.  

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

Pulled Pork og Coleslaw Hotdog

Der var engang, hvor vi alle spiste burger med pulled pork og coleslaw - been there, done that. Men fyldet holder jo stadigvæk, så hvorfor ikke smide det på en hotdog i stedet?

10 måder at lave den perfekte hotdog på

Thai Style Hotdog

Trænger du til at drømme dig til varmere himmelstrøg? Top din hotdog med en Thai inspireret slaw (revede grøntsager vendt i riseddike, sød chilisovs, lidt olie og sukker), peanutbutter dressing, hakkede peanuts og koriander. 

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

Mexicansk Hotdog

Kan vi ikke godt blive enige om, at der nærmest ikke findes noget, der kan gøre mexicansk mad bedre? Måske kun lige, hvis det kombineres med hotdog! Brug evt. en oksekødspølse og top den så med jalapeños, salsa, ost, creme fraiche, avocado og knuste tortilla chips.

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

BLT Hotdog

Hvorfor ikke prøve den klassiske BLT (Bacon, Lettuce, Tomato) sandwich som hotdog? En pølse i svøb toppet med tomat og salat - simpelt, men godt!

10 måder at lave den perfekte hotdog på

Guacamole Hotdog

Vil du gerne lave en anderledes hotdog uden det helt store arbejde? Smid noget guacamole på og servér. Hvad bliver ikke bedre af en gang guac?

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

Mac N' Cheese Hotdog

Behøver jeg sige mere? Den er du vist bare nødt til at prøve!

10 måder at lave den perfekte hotdog på

Hawaii Hotdog

Der er få ting, der skriger mere på sommer end grill og frisk frugt - så hvorfor ikke kombinere det? Top din hotdog med en salsa lavet af mango, jordbær, løg, lidt chili og limesaft. 

ANNONCE
10 måder at lave den perfekte hotdog på

Sloppy Joe Hotdog

Kød med kød på? Det bliver et stort ja tak herfra!

10 måder at lave den perfekte hotdog på

S’mores Hotdog

Jeg ved ikke med dig, men for mig er en grillaften altså ikke helt komplet uden en omgang s'mores. Om jeg lige ville kombinere det med en pølse, ved jeg ikke, men nu er idéen i hvert fald givet videre!

ANNONCE
Del

Seneste nyt