10 mærkelige retssager, der involverer Harry Potter
Bl.a. om falske Harry Potter bøger i omløb
Harry Potter er et af verdens mest genkendelige brands med både bøger, film, spil, spil og forlystelsesparker bag sig. Det var en kæmpe succes, og Rowling blev hurtigt rig. Meget rig.
Men hvor pengene går, følger retssagerne. En hel del af dem. Se selv her, hvor vi har samlet 10 af dem.
10. Nancy Stouffer
Den amerikanske forfatter Nancy Stouffer hørte først om Harry Potter i 1999, to år efter, at den første bog var blevet offentliggjort. Tilsyneladende blev hun straks forfærdet. Ikke alene havde Rowling skamløst brugt udtrykket "Muggles"; hun havde også kun lige ændret navnet på The Boy Who lived fra en af Stouffers figurer, Larry Potter.
Stouffers karakterer kom fra en række brochurer, hun havde produceret i slutningen af 1980'erne som en del af, hvad der var meningen skulle være månedlige aktivitetspakker til børn. Kun to blev nogensinde produceret, ingen blev nogensinde solgt, og deres ligheder med Harry Potter-serien kunne vist mest beskrives som tilfældige.
En af brochurerne, The Legend of Rah and the Muggles, handlede om en slags væsner kaldet muggles, som var behårede og små og red rundt på bier. Larry Potter and His Best Friend Lily var en farvebog om en dreng, der var ked af det, fordi han skulle have briller.
Stouffer oprettede et andet forlag i 2001 for at genudgive sine værker under navnet "N.K. Stouffer”, og derefter sagsøgte hun J.K. Rowling. Rowlings advokater fik hurtigt afsluttet sagen, fordi historierne ikke er ens, og de fandt et mønster af alvorlig bedrageri fra Stouffers side.
Stouffer kunne ikke fremlægge noget bevis for de oprindelige værker, og de fandt ud af, at Larry kun blev omtalt som "Potter " i et afsnit. Det afsnit blev tilfældigvis skrevet i en anden skrifttype end resten af historien, en skrifttype, der ikke var opfundet i 1980'erne.
Stouffer fik en bøde på $ 50.000, og hendes sag blev smidt ud. Hun appellerede og tabte igen. Hun sagde, at hun stadig overvejede retssager i 2006. Siden da har hun dog ikke indgivet flere retssager mod Rowling.
9. Willy The Wizard
En anden historie, som Rowling angiveligt havde udpeget som offer, var fortællingen om Willy the Wizard af Adrian Jacobs. Det var bare ikke Jacobs selv, der anklagede Rowling, men derimod hans familie.
Jacobs havde været død i 12 år, da de lagde sag an i 2009. Selv om Rowling allerede var blevet milliardær med sit verdensomspændende fænomen, hævdede hans familie, at hun havde stjålet store elementer af The Goblet of Fire fra Willy the Wizard. De elementer, der angiveligt blev stjålet, var en troldkonkurrence, hvor konkurrenterne måtte redde en gidsel fra et væsen, der var halvt menneske og halvt dyr. I Harry Potter var det havfruer, i Willy var det kænguruer.
Derudover var der et tog i begge bøger..
Sagen blev selvsagt lukket i 2011.
8. eBay og e-bøger
E-bøger har været en god tilføjelse til forlagsbranchen, så læsere fra alle steder i verden hurtigt og økonomisk har adgang til næsten enhver bog, de ønsker, præcis når de ønsker det. Problemet er, at det er meget nemmere for alle med en computer at producere kopier af bøger og sælge tusindvis af dem uden at investere i nogle af de dyrere aspekter, som f.eks. udskrivning eller erhvervelse af forfatterens tilladelse.
I 2004 havde J.K. Rowling dette problem med Baazee.com, den indiske del af eBay. Selvom Baazee i sig selv ikke havde skabt e-bøgerne, var det muligt for en række brugere at være vært for piratkopier af Harry Potter-serien.
Sælgerne fik at vide, at de ville blive tvunget til at fjerne de uautoriserede e-bøger, hvis de ikke gjorde det frivilligt. Hvilket de selvfølgelig ikke gjorde, så bøgerne, sælgere og relaterede annoncer blev fjernet fra sitet.
7. Harry Potter And Bao Zoulong
Efter slutningen på The Goblet of Fire, ventede fans i spænding på at åbne 5. bog og læse:
“Harry doesn’t know how long it will take to wash the sticky cream cake off his face. For a civilized young man, it is disgusting to have dirt on any part of his body. He lies in the high-quality china bathtub, keeps wiping his face, and thinks about Dali’s face, which is as fat as the bottom of Aunt Penny.”[4]
Wait, what? Det lyder ikke særlig bekendt, vel? Det ville de være, hvis du var en af de uheldige der købte den falske, kinesiske version i 2002.
Med titlen Harry Potter and Bao Zoulong blev den hurtigt afsløret som en falsk femte bog med en falsk, anonym forfatter. I denne bog er Harry forvandlet til en ikke-magisk dværg, som skal bekæmpe en drage. Det blev hurtigt tydeligt, at det meste af bogen var taget fra J.R.R. Tolkiens The Hobbit bare med andre navne. Heldigvis var det ikke nok til at narre de trofaste fans, og forlaget, der var ansvarlige for denne udgave, blev tildelt en rigtig stor bøde.
6. Claire Field
Fordelen ved at have støtte fra et stort selskab er, at de kan og vil gå imod alle, der træder dig over tæerne på selv den mindste måde. Ulempen ved dette er, at de nogle gange sender deres gigantiske hær af advokater efter en 15-årig pige. Dette er, hvad der skete i 2000, da de satte deres blik på Claire Field blot et par dage før jul.
Claire var så stor fan af Harry Potter bøgerne, at hun lavede sin egen hjemmeside, harrypotterguide.co.uk. Men med den første film, der blev frigivet det følgende år, besluttede Warner Brothers at købe alle domænenavne, hvor "Harry Potter" indgik, hvilket resulterede i, at de sendte et truende brev til den unge pige.
Historien lavede straks overskrifter i Storbritannien, og Warner Brothers trak sig. Trods at have været i kontakt med pigens far, hævdede Warner Brothers, at de ikke trak sig på grund af medieopmærksomheden, men at der blot var tale om en skrivefejl.
Yeah, right..
5. Harry Potter Lexicon
Claire Field var ikke den eneste ejer af en Harry Potter fanside, der stødte hoveder med J.K. Rowling. I 2007 planlagde RDR Books at omdanne Harry Potter Lexicons websted til en bog med encyklopædi, der ville nævne magi, potions, væsner og karakterer, der fremgik i romanen.
Selvom Rowling tidligere havde rost sitet og dets ejer, Steve Vander Ark, sagde hun, at hun havde planer om at udgive en lignende bog og ikke kunne støtte en fan, der gjorde det "for deres egen personlige gevinst." I 2008 blokerede en dommer i Manhattan bogens publikation med den begrundelse, at der ikke var nok originale kommentarer, og bogen var simpelthen blot Rowlings ord placeret i en anden rækkefølge. Han tildelte også Rowling og Warner Brothers $ 750 for hver af de syv romaner og de to ledsagende bøger, Quidditch Through the Ages og Fantastic Beasts and Where to Find Them.
Vander Ark offentliggjorde i sidste ende en forkortet version af sin bog, hvor ordet "uautoriseret" klart fremgår af titlen.
4. Wyrd Sisters
Der er så mange "bands" i disse dage, at det at finde på et originalt navn kan være svært. Især hvis det er bands, man ikke kender til. Som fx Rowlings ”Weird Sisters”.
For de virkelige ”The Wyrd Sisters” var ikke i et specielt tilgivende humør, da de fandt ud af det. Efter at have fået tilbudt $ 5.000 for retten til at bruge navnet i filmen, skød det canadiske band tilbage med en retssag på 40 millioner dollars. På trods af at stavningen af navnet er forskelligt, var det, at bandet var blevet anerkendt af filmens producenter nok til at beskylde Warner Brothers for krænkelse af ophavsretten. Retssagen varede fem år, før den blev afviklet for retten for et ikke-frigivet beløb.
3. Asda vs. Bloomsbury
Den vigtigste regel i erhvervslivet er at forsyne forbrugerne med et produkt eller en tjeneste, du ved, de vil have, så at sælge den sidste Harry Potter bog synes at være en no-brainer. Men den næst vigtigste regel er at opnå en fortjeneste. Så da supermarkedskæde Asda meddelte, at de ville sælge deres 500.000 eksemplarer til 8,97 £ i stedet for den anbefalede salgspris på 17,99 £, blev tingene hurtigt grimme.
I en pressemeddelelse beskyldte Asda bogens forlægger, Bloomsbury, for at ”holding children to ransom”. Bloomsbury truede med, at Asda kunne sagsøges for injurier. Så i et træk, der ikke havde noget at gøre med Asdas pressemeddelelse eller prisfastsættelse, besluttede Bloomsbury - blot et par dage før bogens frigivelse - at annullere ordren, idet der henvises til ubetalte regninger på omrking £ 38,000. Asda slog tilbage og hævdede, at Bloomsbury også skyldte dem £ 122.000. Men med få dage til udgivelsen af en af de største bøger i årtier, kom Asda kravlende tilbage med halen mellem benene. Udover at betale deres udestående regninger udstedte de en pressemeddelelse, der undskyldte "uforbeholdent" for deres tidligere erklæring, og de to virksomheder blev venner igen.
2. Retten til at læse
Når noget så længe ventet som en ny Harry Potter bog skal udgives, er det at kunne holde plottet hemmeligt ekstremt vigtigt.
Så da 14 eksemplarer af Harry Potter and the Half-Blood Prince tilfældigt blev solgt i Canada inden den officielle udgivelsesdato, skyndte Rowling og hendes advokater at handle. Deres retssager var imidlertid ikke rettet mod butikken, der fejlagtigt havde solgt bøgerne, men hos de fans, der havde købt dem.
British Columbia Supreme Court udstedte hurtigt en ordre, der forbød enhver, der havde købt bogen fra at sælge, vise eller endda læse bogen før den officielle udgivelsesdato. Dette påbegyndte en stor offentlig debat om "retten til at læse." Kan man hindre folk at læse en bog, de allerede har købt?
1. Aaron Lambert
Mens nogle eksemplarer af bøgerne er blevet solgt inden deres officielle udgivelsesdato ved et uheld, troede Aaron Lambert, at han kunne lave lidt penge ved at sælge kopier af Harry Potter og Halvblodsprinsen til pressen over en måned før sin officielle udgivelsesdato. Lambert havde adgang til bøgerne gennem sit arbejde som sikkerhedsvagt på et lager og smuttede med to af de 10 millioner eksemplarer, der blev opbevaret der. Derefter kontaktede han journalister fra Daily Mirror og Sun og forhandlede tilbud til et samlet beløb på £ 80.000.
En af journalisterne, John Askill, gik med til at mødes med Lambert, men planlagde faktisk at stjæle og returnere bøgerne til J.K. Rowling. Men da Askill prøvede, trak Lambert en pistol, hvilket førte til at politiet kom og arresterede ham. Efter at være blevet frigivet på kaution forsøgte Lambert derefter at afpresse forlæggerne. Men han blev arresteret igen og dømt til fire og et halvt års fængsel for tyveri samt skydevåben og afpresning.